Genbrug er stadig populært

Siden før finanskrisen har der været godt gang i salget i genbrugsbutikkerne landet over. Det er et symptom på en mere bæredygtig tankegang i visse grupper, samt en tendens til at genbrug og retro stil er populært i de danske hjem. I en tid, hvor alting går hurtigt, er det simpelthen rart, at der er noget trygt og gammelt til at minde os om at tage det roligt.

Chef for genbrug i Røde Kors, Tina Donnerborg, fortalte i 2014 til TV2 Nyhederne, at ”Vi har en kundegruppe, der er fuldstændig repræsentativ for den danske befolkning. Og det er langt fra af nød folk kommer i butikkerne, de kommer fordi de tror, at de kan gøre et godt fund.”

Hos Kirkens Korshær oplevede man mellem 2010 og 2012 en omsætningsstigning på knap 20 millioner – fra 90 millioner kroner i 2010 til godt 109 millioner kroner i 2012. Denne positive udvikling fortsætter stadig uden problemer, og der bliver også åbnet nye genbrugsforretninger over hele landet.

Eksempelvis har en Kirkens Korshær lige fejret 1 års fødselsdag i Assentoft tæt på Randers, hvor der også ligger en ejendomsmægler, en slagterforretning, to dagligvareforretninger, en restaurant og flere andre detailforretninger på trods af byens lille størrelse. Fødselsdagen gik ud over al forventning og sikrede butikken en flot omsætning for dagen.

Brugte møbler kan renoveres

En af de klare fordele ved at købe i genbrug er, at man sparer penge. Men det betyder altså ikke, at det udelukkende er folk, der er nødtvunget til at købe billige genbrugsmøbler og service, der handler i landets genbrugsforretninger. I langt flere tilfælde er det folk, der håber på at gøre et godt fund, eller som er på jagt efter et andet udtryk, end det de kan finde i detailforretningerne.

Det er derfor alle, der handler i genbrugsbutikkerne – både de velindtjenende ejendomsmæglere og de mere lavtlønnede grupper. Det handler nemlig ikke de store besparelser, for den er blot med til at give et kick. Det handler i langt højere grad om at finde noget, der har sjæl og historie eller ting, der ikke produceres længere.

Der kan dog også være gode kup at gøre. Det sker nemlig en gang i mellem, at genbrugsbutikkerne får flotte varer ind i butikken såsom designermøbler, dyre tøjmærker og eksklusiv service. Her kan man være heldig at være i butikken på det rigtige tidspunkt og stå først i kø til at gøre et godt køb.

Med især møbler gælder det, at der er rige muligheder for at rå restaureret et godt møbel – eller renoveret, hvis standen tillader det. Eksempelvis kan fletstole renoveres og forvandles til stole, der er så gode som nye. Andre møbler kan ompolstres og ombetrækkes med samme resultat.

Potentiel gevinst ved at renovere designerstole

Vi har tidligere skrevet om, at der er en potentiel gevinst ved at købe, renovere og sælge brugte designermøbler – og den holder også stadig. Det kan dog være svært at finde gode designermøbler i genbrugsbutikkerne, da mange af stederne har klare retningslinjer om at slå produkterne op på internettet. Hvis de ser ud til potentielt at være meget værd, fordi de er tegnet af en bestemt arkitekt, skal de i stedet sælges på auktion.

Ønsker man at gøre noget ud af at købe og sælge brugte ting fra genbrugsforretningerne, skal man derfor være man ret heldig for at finde de helt gode fund. Man kan dog være heldig, og her vil genbrugsforretningerne som regel være endnu billigere end Den Blå Avis.

wordtwit_posted_tweets:
a:1:{i:0;i:2878;}
wordtwit_post_info:
O:8:"stdClass":13:{s:6:"manual";b:0;s:11:"tweet_times";s:1:"1";s:5:"delay";s:1:"0";s:7:"enabled";s:1:"1";s:10:"separation";i:60;s:7:"version";s:3:"3.7";s:14:"tweet_template";b:0;s:6:"status";i:2;s:6:"result";a:0:{}s:13:"tweet_counter";i:2;s:13:"tweet_log_ids";a:1:{i:0;i:2878;}s:9:"hash_tags";a:0:{}s:8:"accounts";a:1:{i:0;s:13:"RedaktionenDk";}}