Analytiker: søgemaskineoptimering bliver sværere på hobbyplan i 2014

Søgemaskineoptimering  består i kunsten at få hjemmesider til at rangere højest på Google i forbindelse med konkrete søgeord – det ved de fleste IT-kyndige. Men igennem de seneste par år er konkurrencen blevet skærpet på søgemaskineoptimeringsområdet, og flere og flere specialister ernærer i dag sig selv ved at lave løsninger på området.

En analytiker og ekspert inden for søgemaskineoptimering fortæller dog til Erhvervsnyhederne.dk, at det kun bliver sværere i 2014 at rangere højt på Google.

Større konkurrence på markedet

Ekspert i søgemaskineoptimering og online branding, John Nielsen, forudser at 2014 bliver et endnu hårdere år at lave søgemaskineoptimering i, hvis man kun gør dette på hobbyplan.

”Der er ingen tvivl om, at søgemaskineoptimering kun bliver sværere i 2014. Google forsøger hele tiden at skærpe vilkårene og kravene for dem, der gerne vil ligge højest på søgelisterne”, siger John Nielsen.

Han understreger samtidig, at søgemaskineoptimering sagtens kan lade sig gøre, selvom konkurrencen og reglerne naturligvis er blevet hårdere. Flere er allerede blevet straffet af Googles nye våben mod dem, der forsøger sig med billige tricks for at opnå høj rangering på søgemaskinen.  

Google Panda har gjort SEO sværere

Google lancerede for noget tid siden sit nye Panda-algoritme, der har til formål at straffe lavkvalitetssider og sider med tyndt indhold. Og Panda-opdateringerne har ifølge John Nielsen uden tvivl gjort det sværere at arbejde med søgemaskineoptimering.

Han fortæller, at nogle af de lette tricks som visse SEO-folk i den faglige lette ende før gjorde brug af ikke længere holder. Dette har medført, at Googles aggressive Panda-algoritme har nedgraderet en masse sites, der udelukkende har fungeret som billige tricksider i forbindelse med søgemaskineoptimering.

”Siden Panda blev publiceret har jeg læst om og talt med mange søgemaskineoptimeringsfolk, der hidtil kun har lavet dette på hobbyplan. Og alle har klart givet udtryk for, at det helt klart er blevet sværere”, uddyber John Nielsen.

Han anbefaler i den sammenhæng altid virksomheder og andre privatpersoner kun at anvende professionel hjælp til søgemaskineoptimering.

Kvalitetsindhold stadig vejen frem

Men hvad kan man så egentligt gøre for at komme højest på Google, og derved undgå at blive fanget af Pandaen? John Nielsen fortæller, at det i bund og grund stadig handler om det samme, som det hele tiden har gjort: nemlig kvalitet på sin hjemmeside.

”Det, som reelt batter noget er kvalitet – og gerne helst så meget som muligt af det. Kvalitetstekster er f.eks. en kerneværdi inden for god søgemaskineoptimering, ligesom det altid har været”, lyder rådet for John Nielsen, der selv har flere års erfaring med søgemaskineoptimering i bagagen.

Han fortæller ydermere, at velformulerede og grammatisk korrekte tekster også er uhyre vigtigt i disse moderne tider.

Linkbuilding, der er et led i søgemaskineoptimering, forventes som Erhvervsnyhederne.dk tidligere har rapporteret, ligeledes at blive sværere i løbet af de næste par år, siger flere eksperter på området.

Meldingerne kommer i kølvandet på, at Google netop for få dage siden præsenterede sit regnskab for tredje kvartal af året, hvilket fik investorerne på aktiemarkedet til at juble af begejstring, således at en nuværende Google-akties kurs ligger på 1,003,49 amerikanske dollars.

wordtwit_posted_tweets:
a:1:{i:0;i:878;}
wordtwit_post_info:
O:8:"stdClass":13:{s:6:"manual";b:0;s:11:"tweet_times";i:1;s:5:"delay";s:1:"0";s:7:"enabled";s:1:"1";s:10:"separation";i:60;s:7:"version";s:5:"3.0.3";s:14:"tweet_template";b:0;s:6:"status";i:2;s:6:"result";a:0:{}s:13:"tweet_counter";i:2;s:13:"tweet_log_ids";a:1:{i:0;i:878;}s:9:"hash_tags";a:0:{}s:8:"accounts";a:1:{i:0;s:13:"RedaktionenDk";}}

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *