Annoncører trykker på speederen i søgemaskinerne

 

Det bliver sværere og sværere at få gode placeringer i den organiske del af søgemaskinen – simpelthen fordi at mange danske virksomheder efterhånden har fået øjnene op for den såkaldte ”gratis trafik”, Google optimering fører med sig.

Og det billede gentager sig i resten af verden. Den øgede konkurrence fører ikke alene til øget konkurrence blandt de organiske søgeresultater, men betyder også at pladsen blandt de betalte er under øget pres.

Men hvor Google optimering er et langt og sejt træk er løsningen mere ligetil med PPC-annoncering. Her kan man slet og ret øge prisen, man er villig til at betale for en besøgende til et højere prisleje end alle de andre annoncører. Og på den måde ryger man igen øverst.

Og det gør virksomhederne i stor stil.

En undersøgelse fra Covario fra juli 2013 viser, at det globale PPC-forbrug – altså betalte annoncer på klikbasis – er steget med 23 % over et år. Der er kastet 23 % flere penge i betalte annoncer.

Stadig margin til højere priser

Der er intet, der tyder på, at PPC-priserne stopper med at stige lige foreløbigt.

”Så længe der er en profit at hente på at købe annoncer, vil det også være muligt at presse priserne længere op. Men det vil kvæle konkurrencen langsomt. Man skal være meget dygtig til at konvertere til besøgende, hvis man skal kunne følge med de høje klikpriser” fortæller John Nielsen, ejer af OnlineSynlighed.dk.

Han refererer her til den kunst, der kaldes konverteringsoptimering. Når det koster mere at få de besøgende ind på siden, er man også nødt til at konvertere flere af de besøgende til salg for at det kan betale sig i sidste ende.

Derfor medfører de stigende klikpriser i søgemaskinerne, at de dårligt konverterende webshops må give fortabt – man kan næsten kalde det online Darwinisme.

Kan føre til øget fokus på Google optimering

John Nielsen nævner, at de øgede klikpriser kan få flere webshops og websites til at satse på de organiske resultater i stedet.

”Hvis man ikke vælger de sværeste søgeord, er det muligt på relativt kort tid at lave en fornuftig forretning ud af Google optimering. Har man en kamerabutik kan man i stedet for ”kamera” som søgeord jo for eksempel vælge ”billigt kamera til studerende”. Det kan man meget hurtigere ranke på og det er der penge i, gør man det nok gange” forklarer John Nielsen.

Den øgede konkurrence blandt PPC-annoncørerne vil dog, jf. ovenstående model, også i sidste ende medføre stigende konkurrence i henhold til optimering af sider til Googles søgemaskine. Derfor er det her i sidste ende et spørgsmål om, hvem der står med det stærkeste website og hvor lange søgeord, man er villig til at gå efter.

”Des flere ord, du putter på din søgestreng, des nemmere bliver det også at ranke på den. Men des færre personer vil der så også være, der søger på denne søgestreng. Det er et såkaldt numbers game i sidste ende, men starter man med ens Google optimering nu står man alene på grund af tiden bedre end dem, der starter om et halvt år”, afslutter John Nielsen fra OnlineSynlighed.dk.