Drabelig udvikling i printer-afdelingen

 

Den gamle løsning, hvor der i hvert hjørne af virksomheden stod en printer klar til action, er ved at uddø. Printere er dyre maskiner at have med at gøre og teknologien muliggør i dag en løsning med langt færre printere end tidligere.

Derfor lykkes det også for nyligt en af Danmarks største virksomheder, ansvarlig for blade som Bo Bedre og Vi Unge, at skære ned fra 315 til blot 20 printere i hele virksomheden.

Aller gik fra 315 til 20 printere

Det var danske Aller, den største producent og distributør af magasiner i Danmark, der lavede den drastiske ændring. Det skete i forbindelse med skiftet fra til et nyt hovedkontor.

Før havde virksomheden hele 315 printere, der årligt stod for et strømforbrug på mere end massive 300.000 kilowatt-timer om året. Efter at have flyttet hovedkvarter, hvor virksomheden helligede sig bl.a. til netværksprintere og multifunktionsprintere, har de skæret 85 % af denne enorme elregning.

Det hjælper på økonomien i virksomheden. Og det giver samtidigt point på den grønne samvittighed, der ellers for Allers vedkommende var kommet alvorligt under pres med de 315 printere.

Netværksprintere og multifunktionsprintere sætter standarden

Løsningen for Aller – udover den gunstige situation, hvor de med skiftet til et nyt hovedkvarter havde mulighed for at eksperimentere lidt – hed, at de gik over til netværksprintere og multifunktionsprintere.

Multifunktionsprintere kan, udover at printe, også scanne og kopiere – og man behøver i virksomheden derfor ikke individuelle maskiner til disse opgaver.

Samtidigt kan netværksprintere slås sammen med et næsten ubegrænset antal computere frem for almindelige printere, der blot er forbundet til en enkelt maskine ad gangen med et fysisk kabel.

Når hver computer ikke har sin egen printer, når det er muligt at rokere om i forbindelse med skiftet til et nyt lokale og når multifunksprinterne slår til, er det muligt at lave et skifte som det, Aller for nyligt havde succes med at lave.

Uanset om man ikke har 315 printere i ens virksomhed er det ofte værd, taget den store udgift i betragtning printere typisk står for, at se, om det ikke er muligt at skære ned i antallet af printere. Hver maskine står for et større beløb i ren vedligeholdelse, og kan man holde antallet af maskiner nede til at starte med, er man kommet langt.

Derudover kan det overvejes fx at printe på begge sider, kun at printe på 70 % toner – eller slet og ret at printe mindre i virksomheden. At få en fast kopi- og printaftale hvor vedligeholdelsen er sikret til en fast, lav og månedlig pris kan også anbefales for at få styr på printudgifterne.

Printere og scanneren uddør ikke foreløbigt

Vi lever endnu ikke i et fuldstændigt digitaliseret samfund. Af den grund uddør hverken printere eller scannere derfor foreløbigt. Vi har brug for printere til at gå fra digitale til analoge dokumenter, og når vi skal gå den anden vej har vi brug for scanneren.

Vi ser dog med multifunktionsprinterne samt netværksprinterne forsøg på at skære ned i den tid og de ressourcer, der bruges på print i en moderne, dansk virksomhed. Vi sparer, hvor vi sparer kan – og hellere skære ned på antallet af printere end fx backup af virksomhedens vigtige dokumenter.