Facebook-investor ramt af shitstorm – i Indien

se her hvordan facebokk klarer sig i indienMarc Andreessen er i amerikanske Silicon Valley kendt som en dygtig investor. Han var blandt de første til at se lyset i Facebooks forretningsmodel og har også investeret tidligt i Uber.

Nu befinder Marc Andreessen sig midlertidigt i lidt af en shitstorm.

Årsagen er nogle kommentarer omkring Indien og deres fortid som kolonination for England. Marc mener nemlig, at alt fungerede bedre dengang briterne styrede landet og at det i store træk er gået i stå siden da.

Bedre under Englands regime

Andreessen skrev på Twitter, at anti-kolonisme – det vil sige det, at Indien fik selvstyre og at briterne forlod landet – har været katastrofalt i årtier. Med andre ord, så fungerede Indien bedre, dengang det var briter, der styrede landet.

Det faldt både indere og andre amerikanere for brystet.

Marc Andreessen har siden da undskyldt for sine kommentarer og slettet de tweets, der var genstand for forargelsen.

Mark Zuckerberg har taget afstand

Historien har fået Mark Zuckerberg selv – stifter af Facebook – til at tage afstand fra anmeldelserne. Zuckerberg har kaldt Andreessens kommentarer på Twitter under navnet @pmarca for ”dybt foruroligende”.

her er svaret fra indienFacebook har det i forvejen svært i Indien. For at få flere indere – et kæmpe potentielt marked med mere end en milliard indbyggere – på Facebook har den amerikanske internetgigant tilbudt landet at sikre gratis internet til landområder. Indien frygter dog for at Facebook vil favorisere egen tjeneste og har derfor takket nej til det gratis internet. Facebook har tilbudt samme løsning også til mange afrikanske lande. Kritikere frygter at Facebook som ”gatekeeper” på internettet vil forhindre andre sociale netværk i at udfordre og censurere information.

Martin Shkreli nyder opmærksomheden

En anden amerikaner har i flere måneder været genstand for en shitstorm, men han ser ud til at nyde det i stedet.

Som direktør i medicinalfirmaet Pharma, var Martin Shkreli med til at opkøbe rettighederne til et bestemt medicin. Pillen var gennem mange år blevet anvendt til at behandle infektioner, og efter opkøbet lod Pharma prisen stige med intet mindre end 5.500 % – fra 13 dollars til 750 dollars pr. pille. Det gjorde det næsten umuligt for mange mennesker at have råd til den nødvendige medicin.

Det faldt mange amerikanere for brystet og blev indledningen til en længere diskussion om det amerikanske sundhedsvæsen.

Martin Shkreli ville dog gerne have fokus på sig selv igen og har siden udtalt, at han ønskede, han havde hævet prisen endnu mere og at det eneste han tænker på er at levere værdi til sine aktionærer.

Siden sagen i sidste efterår er Martin Shkreli blevet anholdt af amerikansk politi i forbindelse med hans direktørstilling i en gammel virksomhed, hvor han er anklaget for at have stjålet penge fra investorer.

Martin Shkreli er også glad bruger af Twitter og har blandt andet spurgt sine følgere under en retssag, om han skulle fortælle sandheden til dommeren eller ej – noget, der fik dommeren til at kræve, at han lagde telefonen ned og tog retssagen seriøst. Uden held, desværre.

Du kan følge Martin ”The Most Hated Man in America” Shkreli på Twitter her.