Kan man outsource virksomhedens it-drift 100 % til Skyen?

 

cloud-virksomhederCloud computing er billigt, skalerbart, nemt at opsætte og i det hele taget fremtidens driftsmodel. Men er cloud computing klar til at overtage IT-aspektet hos de danske virksomheder allerede nu – eller er det lidt for tidligt?

Selv om man som virksomhed outsourcer IT-driften til skyen, skal man nemlig sørge for selv at varetage en vis IT-drift selv – her menes grundlæggende IT-sikkerhed, en IT-sikkerhedspolitik og især backup.

Cloud er som en ny teknologi nemlig ikke helt overkommet sine børnesygdomme endnu.

Dansk direktør udelukket fra mail i 11 dage

Et nyligt eksempel på dette er, hvordan en dansk direktør i en virksomhed, der brugte cloud computing i form af Googles Apps-tjeneste, pludseligt ikke kunne tilgå sin cloud-baserede e-mail i knap 2 uger.

Det ramte den danske virksomheds direktør hårdt ikke at kunne modtage og sende e-mails. Det var kun gældende for virksomhedens direktør – men det kan dog også nemt være den vigtigste e-mail-adresse i hele virksomheden.

Eksemplet her er undtagelsen, der bekræfter reglen. Det er uhørt at man, især med en stabil udbyder som Google, skulle miste ens mail i 11 dage. Og derfor er det kun endnu vigtigere at forberede sig på, når det kan ske med verdens største udbyder af cloud computing.

Backup er en nødvendighed

Både hvis ens e-mail ikke fungerer, hvis ikke ens kalender fungerer, hvis ikke ens kundekartotek er tilgængeligt eller noget helt fjerde er sket, kan man som virksomhed stå i en meget ubehagelig situation.

Cloud som teknologi er særdeles sikker og stabil – men ikke mere stabil, end eksempler som det ovenstående sker en gang imellem.

Derfor er det essentielt som virksomhed at tage backup af ens vigtige dokumenter, aftaler, lister og des lignende.

Det er i dag både nemt og billigt at koble en helt automatisk backup-service op på ens virksomheds cloud-baserede drift. På denne måde har man både stabil IT-drift løbende og samtidigt en sikkerhed for, at man kan tilgå vigtige dokumenter, skulle uheldet alligevel være ude.

Den automatiske backupservice kan sættes til eksempelvis at tage en daglig backup af mail og kalendere og en ugentligt backup af andre vigtige dokumenter.

En sådan operation vil koste meget lidt sammen med den resterende IT-drift, men vil sikre stabilitet i virksomheden, hvis der skulle opstå problemer senere hen.

Generelt fleksibel IT-drift med cloud computing

Overordnet set bevæger IT-branchen sig som et hele over mod cloud computing som fremtiden for IT-drift. Med cloud computing betaler virksomheden kun for det faktiske forbrug, og det er derfor en meget prisbillig løsning på virksomhedens IT-driftsproblemer.

Det er med cloud computing også nemt at lave såkaldt multisourcing – en variant af outsourcing.

Mange danske virksomheder har brændt fingrene på at outsource al IT-drift til en enkelt aftager eller en enkelt udbyder. Det er der mange risikozoner ved. Med cloud computing og multisourcing uddelegerer man opgaver til de faktiske eksperter inden for faget og opnår derved stabilitet og lave priser på et hidtil uset niveau.

De danske virksomheder er ikke længere interesserede i at betale en fast pris per måned for deres IT-drift. En pris per bruger eller pris per forbrug er for virksomheden mere interessant.

Og det skaber mulighed for en hidtil uset op-skalering eller ned-skalering af virksomheden, skulle det på et tidspunkt blive nødvendigt som følge af fx øgede konjunkturer eller ferietider.