”Pres din skade” efter en faldulykke

 

”Pres din skade” efter en faldulykkeDet er snart sæson for faldulykker i det glatte efterårs og vintervejr. Skadestuerne, praktiserende læger og fysioterapeutklinikker landet over bliver hver eneste uge besøgt at uheldige danskere. Praktiserende fysioterapeut, Karsten Høgh modtager ofte henvendelser fra borgere, der efter at være faldet med fordel kunne have fulgt et par enkle råd i forbindelse med faldulykken.

Kompression er det vigtigste

Den vigtigste nødhjælp at lave kompression på det skadede område. Dette kan gøres hurtigt og enkelt med en stram forbinding, kompressionsbandage eller et stramt halstørklæde, hvis det er det bedste, man har for hånden. Forklaringen er, at kroppen ved en skade øjeblikkeligt igangsætter en opheling. I forbindelse med denne helingsproces hæver det skadede område ofte relativt voldsomt. Denne hævelse er en uhensigtsmæssig overreaktion, der er vigtig at få kontrolleret med en passende og hurtig kompression på området. Derfor skal skaden ”presses”.

I forbindelse med en smertefuld faldulykke bør det skadede område aflastes, indtil skadesomfanget er vurderet af en sundhedsfaglig person. Indtil da er det selvhjælp med ro, kompression og nedkøling af skaden, hvis man har mulighed for det.

Er du hurtig og dygtig med selvbehandling efter et fald, kan du meget effektivt afkorte den tid, det tager for skaden at hele. Samtidig vil smerterne efter et fald vil være markant mindre og aftage hurtigere end ellers. Ved større skader anbefaler fysioterapeut, Karsten Høgh såkaldte kompressionsbandager, der er støttebind med indbygget medicinsk kompression. Denne type bandager er meget behagelige og meget effektive til at reducere hævelse, minimere smerte og afkorte ophelingstiden.

Nyt produkt i Danmark til optimal behandling

Der er dukket et nyt revolutionerende produkt op til optimal skadesbehandling lige når ulykken er sket. Det såkaldte Cool´nTape fra Canada er et selvkølende kompressionsbind, der køler i op til 6 timer, mens en effektiv kompression er lagt direkte på huden. En anden vigtig fordel ved dette produkt, er at det kan medbringes overalt, hvilket betyder, at behandlingen kan begynde lige umiddelbart efter skaden er opstået! Det betyder alverden i forhold til kontrol af skaden og den tid, der tager at komme sig over skaden.

Skal du have hjælp?

Hvis du eller andre vurderer, at skaden kræver øjeblikkelig undersøgelse, bør du kontakte vagtlæge eller henvende dig til nærmeste skadestue (på skadestuen dog senest 24 timer efter skadestidspunktet). Er du efter nogle dage i tvivl om skadens omfang, anbefaler Karsten Høgh i stedet at kontakte egen læge eller en fysioterapeut for nærmere undersøgelse og vurdering.

Karsten Høgh er praktiserende fysioterapeut  og ejer af Fysio-shop.dk, der har specialiseret sig i diagnosticering, behandling og rådgivning af idrætsskader. Fysio-shop.dk tilbyder også særligt udvalgte  produkter som det omtalte Cool´nTape samt knæbandager, kompressionsstrømper, indlæg til sko og hovedpuder til specifikke behov ved f.eks. slidgigt og idrætsskader.