Regeringen barsler med ny lov, som vil fritage ejendomsmæglere for erstatningsansvar

Nye huskøbere risikerer at tabe retten til erstatning, hvis en ejendomsmægler laver fejl under en ejendomshandel. Muligheden for at sammenligne boligers månedlige ydelser også går fløjten, skriver Jyllands-Posten. De markante forringelser træder i kraft, hvis det nye lovforslag til revidering af ejendomsmæglerloven, som regeringen lige har sendt i høring, bliver vedtaget.

“Det er en klar forringelse for såvel boligkøbere som sælgere, at de ikke længere har krav på erstatning, når ejendomsmæglere laver fejl,” siger Kristian Dreyer, partner og advokat med speciale i fast ejendom hos advokatselskabet Svejgaard Galst Qwist.

Han gør det klar, at en huskøber i dag kan kræve erstatning, hvis ejendomsmægleren klokker i det i udregningen af den månedlige netto- og bruttoydelse. Ejendomsmægleren er også erstatningspligtig overfor en boligsælger, hvis provenuet ved salget af boligen er forkert udregnet.

Sælger kan være berettiget til en rimelig godtgørelse, hvis ejendomsmægleren ansætter værdien af bolig alt for højt i forhold til salgsprisen. I alle tre tilfælde bortfalder ejendomsmæglerens erstatningsansvar, hvis det nye lovforslag vedtages.

Forbrugerrådet imødeser stor travlhed i retslokalerne.

“Det er et klart tilbageskridt for forbrugerbeskyttelsen. Vi risikerer at få en masse retssager, ligesom det var tilfældet, inden den nuværende regel blev indført,” siger Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet, til Jyllands-Posten.

Juristen stiller sig dog tilfreds med, at ejendomsmæglerloven bliver revideret, da den efterhånden er blevet fyldt med lappeløsninger.

Lektor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, Jakob Juul-Sandberg, fortæller, at det nye lovforslag er et udtryk for et forsøg på at reducere køberens rettigheder overforejendomsmægleren.

“Det skal med andre ord være tydeligere, at mægleren er sælgers mand,” siger Jakob Juul-Sandberg til Jyllands-Posten.

 

 

wordtwit_posted_tweets:
a:1:{i:0;i:1036;}
wordtwit_post_info:
O:8:"stdClass":13:{s:6:"manual";b:0;s:11:"tweet_times";s:1:"1";s:5:"delay";s:1:"0";s:7:"enabled";s:1:"1";s:10:"separation";i:60;s:7:"version";s:5:"3.0.3";s:14:"tweet_template";b:0;s:6:"status";i:2;s:6:"result";a:0:{}s:13:"tweet_counter";i:2;s:13:"tweet_log_ids";a:1:{i:0;i:1036;}s:9:"hash_tags";a:0:{}s:8:"accounts";a:1:{i:0;s:13:"RedaktionenDk";}}