Søgemaskineoptimering er blevet stuerent

 

Søgemaskineoptimering er blevet stuerentHvis du ser på, hvad de danske medier skrev om søgemaskineoptimering for år tilbage, er det titler som:

  • Danske søgefirmaer i strid om Google-fusk (Computerworld, 2004)
  • Ekspert advarer mod Google-manipulation (Computerworld, 2009)
  • SEO-analytiker var i virkeligheden konkurrent (dk, 2013)

Historier om, hvordan firmaer, der udbyder søgemaskineoptimering snyder, lyver og manipulerer med Googles søgeresultater. Ikke just noget, der giver en udestående person et godt indtryk af SEO som markedsføringsmetode.

Dette – og en række tvivlsomme udbydere, der blev tiltrukket af et nyt og uopdyrket marked uden officielle uddannelser og certificeringer – betød, at søgemaskineoptimering i mange år havde et dårligt omdømme. Du vidste ikke hvad du købte. Og du risikerede at blive de-indekseret for det, dit SEO-firma fortalte var præcis efter Googles retningslinjer.

Det var en tvivlsom møde at markedsføre din virksomhed på og blev sidestillet med spam-mails og telefonsalg.

Dette har dog alt sammen ændret sig. Vi kan især takke en række opdateringer i Googles algoritmer for dette. Google er som søgemaskine blevet bedre til at vurdere, hvornår en bruger får værdi af at trykke på et givent resultat, og derved hvornår resultatet fortjener at blive vist i toppen af søgemaskinen.

Handler ikke om linkmanipulation og spam

Hvis du i dag laver søgemaskineoptimering med de metoder, du brugte for år tilbage, bliver du de-indekseret på rekordtid.

Cloaking virker ikke længere. En høj søgeordsdensitet irriterer dine brugere. Links af dårlig kvalitet giver dig straf fra næste Penguin-filter. Sådan fortsætter listen.

Til gengæld vil Google gerne rangere de sider, hvor brugerne får det bedste resultat. Det bliver målt blandt andet med bouncerate og hvor lang tid en given besøgende bruger på din side. Hvis du har mulighed for at mindske bouncerate og få dine brugere til at klikke mere rundt, er det stærke signaler til Google om, at du fortjener en bedre plads i søgemaskinerne. Stærkere end cloaking nogensinde har været.

Langsigtede teknikker og planer

SEO-bureauer og konsulenter i dag arbejder med langsigtede teknikker og planer. Mange har adopteret en holistisk tilgang til søgemaskineoptimering, hvor de forsøger at optimere hele forløbet fra brugeren ser søgeresultatet, til brugeren kommer ind på siden og eventuelt går videre med at købe eller kontakte virksomheden.

I dag er konsensus blandt de fremmeste SEO-bureauer, at content marketing og deserved links er vejen frem i en verden, hvor Google over årene er lykkes med at lukke flere og flere af de huller, der ellers har eksisteret i deres søgemaskine. Det er teknikker, der kræver en større indledende investering, og hvor afkastet ikke er lige så sikkert som med de tidligere tiders teknikker. Til gengæld oplever du som kunde ikke at få din hjemmeside de-indekseret i Google og derved en væsentligt del af dit indtægtsgrundlag forsvinde fra den ene dag til den anden.

Søgemaskineoptimering handler mest af alt om at tilbyde et godt resultat. Det handler ikke længere om spam. Derfor er søgemaskineoptimering blevet det, Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti aldrig bliver ifølge tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen aldrig bliver – stuerent.

Tagged under