Søgemaskineoptimering anerkendt – men hvad med resten?

 

Søgemaskineoptimering, hvilket ofte forkortes SEO efter engelske search engine optimization, er efterhånden bredt anerkendt som en måde at få mere ud af ens website på – flere kunder, vel at mærke.

Derfor investerer danske virksomheder også mange penge i søgemaskineoptimering og konsulenter, der kan hjælpe dem med at overtage de rette placeringer.

Dette er gode nyheder for onlinebranchen, hvis primære værktøj – måske ved siden af PPC-annoncering – til øget vækst i form af søgemaskineoptimering er anerkendt. Men hvad med resten?

En ting er at få de besøgende ind på ens website ved hjælp af søgemaskineoptimering og PPC-annoncering. En helt anden ting er at få mest ud af disse besøgende med konverteringsoptimering, at få dem til at komme igen og købe igen med nyhedsbreve, at få dem til at engagere med sociale medier og så videre.

Glemt fokus på andre vigtige grene

Konverteringsoptimering handler om at få flest mulige besøgende til at udføre en given handling. For en webshop kunne dette være at købe en vare på webshoppen, mens en blog måske kunne ønske tilmeldinger til deres nyhedsbrev.

Med konverteringsoptimering går man ind med brugertests og splittests for at finde ud af, hvor på sitet, man kan justere for at flere besøgende ender med at udføre denne givne handling. Det kunne eksempelvis være anderledes struktur, færre elementer og større knapper i andre farver.

Søgemaskineoptimering er bredt anerkendt. Anderledes forholder det sig med konverteringsoptimering. Det fortæller SEO-ekspert John Nielsen fra OnlineSynlighed.dk i Østjylland:

“Alt for mange virksomheder glemmer at få det bedste ud af de besøgende, de bruger mange penge på at få ind på siden. Det er en skam, for konverteringsoptimering forbedrer det afkast, man i forvejen har på søgemaskineoptimering mange gange.”

Et andet punkt, der alt for ofte glemmes, er at holde på de besøgende med nyhedsbreve og sociale medier:

“Mange af mine bekendte med webshops fortæller, at nyhedsbrevet udgør 20-30 % af deres omsætning hver eneste måned. Det er en meget stor del at smide væk af ens potentielle indtægt fordi at man ikke er dygtig nok til at holde på ens besøgende.”

De sociale medier, Facebook især, bruges af samme årsager – at have et link til ens besøgende, med hvilket man altid har mulighed for at kontakte dem igen. Uanset at Facebook faktisk koster penge, hvis man ønsker at nå ud til alle ens følgere i modsætning til nyhedsbreve, kan det være et effektivt redskab til at få flere handlende i ens webshop.”

Vi er nået langt – men kan mere

“Overordnet set er vi super dygtige i Danmark til at oprette websites og at søgemaskineoptimere disse.  Vi er blandt de bedste lande i Europa, hvilket hænger sammen med, at mere end 3 millioner danskere er vant til at handle på nettet. Markedet er enormt” fortæller John Nielsen og fortsætter:

“Jeg tror også, konverteringsoptimering, nyhedsbreve, de sociale medier og alle de andre grene til øget vækst vil blive taget fat i helt automatisk som konkurrencen øges. Og jeg glæder mig til det sker, for det gælder for mange virksomheder, at de kunne få mange flere kunder på de besøgende, de allerede har her og nu.”

John Nielsen anbefaler at hyre en ekspert inden for dennes specielle emne fra gang til gang – en person dedikeret til konverteringsoptimering, en person til linkbuilding og så videre.