Syn og skøn hjælper i stridigheder

 

syn-og-skoen-hjaelper-i-stridigheder-703x336

En retssag bygger på uenigheder mellem de to parter. Den ene part er anklaget for en lovovertrædelse af den anden part. I nogle sager kan det være nødvendigt at indkalde en syn- og skønsmand – dette gælder også i IT-stridigheder.

Man kan godt afholde syn og skøn uden, der er en retssag. I så fald kaldes det for en isoleret bevisoptagelse. Selvom denne bliver afholdt uden for en retssag, kan den godt anvendes i en senere retssag om samme sag eller stridighed.

Hvad betyder syn og skøn?

Syn og skøn er en måde, hvorpå der kan skaffes beviser i retssager og stridigheder. I IT-sager indkaldes en IT-fagperson, som skal vurdere de faktiske forhold baseret på en undersøgelse. IT syn og skøn foretages kun, hvis en af parterne har anmodet skriftligt om dette. Til anmodningen skal der vedlægges et skønstema, som beskriver, hvad der skal vurderes, hvad formålet med vurderingen er samt de spørgsmål, man ønsker at stille IT-fagpersonen. Derudover skal modparten også have mulighed for at kommentere og tilføje spørgsmål til skønstemaet. Det er vigtigt, at spørgsmålene er relevante og neutrale. Hvis spørgsmålene ikke er det, kan retten afvise spørgsmålene.

De stridige parter kan selv komme med forslag til, hvem fagpersonen skal være, men der sættes krav til personen. Personen skal være:

  • Uberygtet – personen skal være ustraffet, og dermed have en ren straffeattest
  • Upartisk – personen må ikke bevidst svare til fordel for den ene part
  • Sagkyndig – personen skal være ’ekspert’ på område – altså have en faglig baggrund, der gør personen i stand til at besvare spørgsmålene

Selvom parterne kan komme med forslag til fagpersonen, er det retten, der træffer beslutningen om, hvem der skal udpeges. Forud for udvælgelsen skal skønsmanden sende et overslag over de forventede omkostninger sammen med en vurdering af, hvornår skønserklæringen kan være færdig.

Syn og skøn foretages kun, hvis der er behov for det. I udgangspunktet er det den, der anmoder om syn og skøn, som skal betale omkostninger forbundet hermed.

Hvad laver skønsmanden?

syn-og-skoen-hjaelper-i-stridigheder-tekstbillede

Skønsmanden skal foretage en undersøgelse af det, der er beskrevet i skønstemaet. Forud for undersøgelsen skal skønsmanden oplyse parterne om, hvornår og hvor undersøgelsen udføres, da de har ret til at være til stede under undersøgelsen.

Når skønsmanden har udført undersøgelsen, skal denne udarbejde en syn- og skønerklæring. I denne skal skønsmanden besvare de spørgsmål, som parterne har stillet i skønstemaet, lige som erklæringen skal indeholde oplysninger og resultater fra undersøgelsen.

Efter erklæringen er afleveret kan skønsmanden stadig blive indkaldt af retten. I forbindelse med domsforhandlingen kan det være nødvendigt, at skønsmanden uddyber eller supplerer erklæringen.

Isoleret bevisoptagelse

Isoleret bevisoptagelse er, når der foretages et syn og skøn inden der er anlagt retssag. Formålet med en isoleret bevisoptagelse er, at man får mulighed for at vurdere, om der er grundlag for en retssag. Det kan dog tage nogen tid, da der skal anmodes om bevisets optagelse. Anmodningen skal dog fremsættes forberedelsen til hovedforhandlingen afsluttes. Gøres det senere, er der risiko for, at retten afviser anmodningen. Hvis man ønsker at gennemføre en isoleret bevissikring, skal modparten dog underrettes.

En sagkyndig person vil blive indkaldt til at give en sagkyndig erklæring, som er baseret på eksisterende oplysninger. Dermed adskiller den isolerede bevisoptagelse sig fra et syn og skøn, hvor den sagkyndige altså gennemfører en ny undersøgelse.

En sagkyndig erklæring skal være indhentet inden sagen er anlagt, ellers er der risiko for, at erklæringen ikke må anvendes i retssagen. Hvis modparten protesterer mod fremlæggelsen af erklæringen, vil retten ofte nægte fremlæggelsen. I stedet er det muligt at indkalde en sagkyndig i sagen, men dette må ikke være den samme sagkyndige, som har givet erklæringen.