Kender du forskellen på 5 typer af IT-support?

Artiklen indeholder reklamelinks

IT-support kan tage flere former og farver. Hvor det tidligere handlede om enten blot at have et telefonnummer at ringe til eller en fast, intern IT-medarbejder sker IT-support i dag på virksomhedens vilkår.

Der findes grundlæggende set fem forskellige typer af IT-support. Du har her mulighed for at danne dig et overblik over alle 5:

1) Intern IT-afdeling

Den første løsning er den mest komplette, men samtidigt også den dyreste og mest omstændige. Her har din virksomhed en decideret intern IT-afdeling. Altså medarbejdere enten på halv tid eller fuld tid hvis eneste opgave er at tage sig af IT’en i virksomheden.

En intern IT-afdeling koster mange penge at have kørende. Til gengæld er det også muligt at få meget lavet.

2) Freelance IT-support

Freelance IT-support er modsætningen til en intern IT-afdeling. Her har man en aftale med en IT-ekspert, der indebærer, at man som virksomhed har mulighed for at få IT-support, når behovet melder sig.

En sådan aftale med en freelance IT-supporter kan enten være per medgået tid eller være til et fast beløb hver eneste måned, hvori der er indregnet nogle timers dedikeret support. Hvad der vist at vælge her afhænger af ens virksomheds størrelse – hvor meget IT-support, man faktisk har brug for i det daglige.

3) Fjernsupport

Med programmer som Skype og Google Hangout er det muligt med IP-telefoni og video at snakke om og vise et givent problem for IT-supporteren.

Og med et program som TeamViewer er det muligt at gå skridtet videre og decideret få løst ens problem af en dygtig IT-supporter her og nu.

Fjernsupport er genialt i og med, at et givent IT-problem blot med få minutters fjernsupport kan løses. Den problemramte kan på denne måde komme videre med sit arbejde på ingen tid. Fjernsupporten er oplagt i de fleste problemtilfælde.

4) Service-aftale

Med en serviceaftale ydes der regulær service, når der er behov for dette. Serviceaftalen karakteriserer sig ved at være til en fast pris per måned – og så er den nødvendige servicehjælp, den nødvendige IT-support, per måned indberegnet.

De fleste mellemstore virksomheder og op har en form for serviceaftale med deres IT-supportere, da det er en måde at holde hånd i hanke med udgifterne til eksterne IT-konsulenter.

5) IT-driftsaftale

Indgår din virksomhed en IT-driftsaftale med en given IT-virksomhed er dette den “fulde ekspertpakke”. Hele driften og al nødvendig IT-support overtages af anden virksomhed. Din virksomhed har derved mulighed for at bruge kræfterne på det, virksomheden rent faktisk tjener sine penge på.

Vælg efter størrelse og behov

Det er umuligt uden at kende den specifikke virksomheds situation og behov at anbefale en løsning frem for en anden. For mange især mindre virksomheder vil IT-fjernsupport kunne klare det meste af behovet, mens det for mange mellemstore virksomheder og op bedst vil kunne betale sig enten med en serviceaftale eller en IT-driftsaftale.

IT-support er det, der hjælper virksomheden videre med problemerne her og nu og tillader virksomheden at bruge sine kræfter på at tjene penge. Det er derfor et farligt sted at spare. Men derved ikke sagt, det ikke er fornuftigt at holde hånd i hanke med udgifterne og vælge den for virksomheden rette løsning blandt de ovenstående 5 af slagsen!

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Clear Sky
13
14º - 10º
80%
3.96 km/h
12.67
10.59
man
13.23
11.03
tirs
13.45
10.99
ons