SEO-tekster skader dig om et par måneder

Artiklen indeholder reklamelinks

SEO tekster – tekster, der er skrevet med søgemaskineoptimering in mente og ikke er det bedste resultat for brugeren – skader dig om et par måneder. Så klar er advarslen fra indehaveren af OnlineSynlighed.dk, John Nielsen, for hvem SEO tekster er sammenlignelige med at tisse i bukserne for at holde varmen:

”SEO tekster, hvor man propper ens søgeord ind i teksten uden tanke for den person, der skal læse den, kan måske give et kunstigt lille boost her og nu, men det er ikke en holdbar taktik i dagens søgemaskine”.

Søgemaskinerne er tekstbaserede

Hele ideen om SEO tekster er opstået fordi, de populære søgemaskiner i dag, ledt an af Google, er baseret på tekst. Google gør først og fremmest ind og læser teksten på en given side for at bestemme, hvad denne side har relevans for. Derfor har mange kyniske søgemaskineoptimerings-kyndige danskere i tiden forsøgt sig med SEO tekster, hvor et givent søgeord var klemt ind mere end godt var.

”Før i tiden, og her snakker vi måske blot et par år siden, gav det faktisk resultater at klemme ens søgeord ind i for eksempel 5 % af teksten eller endnu højere. Men det gav et dårligt resultat for brugeren, da man først og fremmest her tænker søgemaskinen ind.”

At SEO tekster i dag kan være skadelige skyldes, at søgemaskinerne til stadighed bliver mere og mere sofistikerede og derved sværere at manipulere med et så simpelt middel som en tekst. John Nielsen forklarer:

”Google tager flere og flere ting med i deres overvejelser af, hvilken side, der skal rangere øverst på et givent søgeord. Samtidigt med dette skruer de hele tiden på deres mange hundrede knapper knapper. Det er min egen overbevisning, at nemt manipulerbare parametre som tekst på siden og indgående links til stadighed bliver mindre værd, mens tiden brugt på siden, delinger på de sociale netværk og klikraten i søgemaskinerne til stadighed har mere at skulle have sagt.”

Hvad gør jeg så med en masse SEO tekster?

Hvis du allerede har haft fingene lidt for langt nede i kagedåsen og nu sidder med en masse SEO tekster på dit website er kuren simpel ifølge John Nielsen:

”Jeg ville sætte mig og læse mine tekster højt for mig selv. Giver de mening beholder jeg dem. Er det noget værre sludder skal de omskrives, så de igen giver mening. Det er heller ikke godt i forhold til søgemaskiner pludseligt at slette halvdelen af ens site, fordi teksten ikke er særligt god. Så er det bedre at omskrive den og fortsat lade søgemaskinen sende besøgende i dens retning.”

Husk rent faktisk at skrive tekster

John Nielsen vil dog gerne tillægge SEO-teksterne et enkelt positivt træk:

”Teksterne har fået folk til at tænke på søgeord. Jeg ser stadig en gang imellem virksomheder, der spørger mig, hvorfor de ikke ranker på deres søgeord. Så tjekker jeg deres hjemmeside og deres søgeord står ikke nævnt med et eneste ord. Så gør man det også svært for søgemaskinerne at give en gode placeringer.”

John Nielsen anbefaler enten at tage kontakt til en professionel tekstforfatter eller at bruge ens søgemaskineoptimeringseksperts netværk, hvis man ikke selv evner eller magter at skrive alle de nødvendige tekster til ens website.