Artiklen indeholder reklamelinks
Nogle af de største problemer, uheldige danske virksomheder i dag støder på, er mulige ved lidt forudgående arbejde stort set at forhindre.
Vi har på Erhvervsnyhederne.dk samlet 3 af de ting, du i din virksomhed på forhånd bør tage stilling til for at forhindre livet bliver drænet af din virksomhed i fremtiden, skulle uheldet være ude.
Det er alle problemer, moderne danske virksomheder støder på – men som er mulige at styre uden om med lidt kyndig “guidance”.
Hvilke sider er OK at besøge – og hvilke er ikke?
Er det ubetinget OK at installere programmer på virksomhedens computere?
Og hvordan er det nu lige i forhold til selv at åbne firewalls på routeren?
En IT-sikkerhedspolitik stiller klare rammer op for, hvad virksomhedens medarbejdere må – og hvad de ikke må. Der skal ikke meget til for på dagens internet at støde ind i skadelig software (malware), der ultimativt set kan tage virksomhedens data som gidsel og forhindre videre arbejde.
IT-sikkerhedspolitikken kan med fordel stilles op sammen med en IT-ekspert for at være sikker på, alle huller bliver lukket. Det er ligeledes en IT-ekspert, der bør stå for at opstille IT’en i form af routere, egne servere og så videre.
I amerikanske virksomheder er det allerede populært – og det er et spørgsmål om tid, før det rammer de danske: At tage ens egen enhed med på arbejde.
Fordelene er, at medarbejderne har mulighed for at løse opgaver på de enheder, de er vant til at bruge – og det kan måske hjælpe dem til at klare det hurtigere. De har også nemmere adgang til at klare jobbet, når de igen er hjemme.
Ulempen er til gengæld, at virksomheden risikerer at få data ind i hjemmet hos den enkelte medarbejder.
Og hvad sker der så, hvis pludseligt en af medarbejderens egne enheder stjæles?
BYOD er lig med flere spændende muligheder for danske virksomheder, men det skal ske med en gradvis udvikling, hvor virksomheden har mulighed for at følge med og eventuelt rette ind. Med rette ind menes der fx at installere nødvendigt sikkerhedssoftware også på medarbejderens egne enheder.
En ting er at blive hacket – en anden ting er, at computerens data kan stjæles på en fysisk enhed.
Et helt tredje og for mange virksomheder svært problem at forholde sig til er, hvad der sker, når en medarbejder forlader virksomheden.
De fleste gange sker det heldigvis i ro og mag – men det er et spørgsmål om tid, før end man rammer et uheldigt forløb, der kan betyde efterfølgende juridisk tovtrækkeri. For nogle virksomheder, især de IT-baserede, kan det betyde ophold i driften som følge af digital bevissikring foretaget af en IT-ekspert og en klækkelig efterregning for samme.
Her kan der gøres meget i selve ansættelseskontrakten for at forhindre de værste problemer. At indsætte en medarbejderklausul, en konkurrenceklausul og en tavshedsklausul kan være med til at forhindre de værste problemer – og om ikke andet stille virksomheden og arbejdsgiveren i en god situation, skulle problemerne ende med at opstå uanset.
Styrer din virksomhed fri af alle 3 potentielle problemer?