Artiklen indeholder reklamelinks
Skal du flytte til et mindre hus, male eller eventuelt i gang med den store renovering af dit hjem? Så har du brug for sikker og nem opbevaring af dine ejendele.
Det kan for nogle mennesker være en uoverskuelig opgave at komme i gang med en renovering af ens hjem, da alle ens ting først skal pakkes ned og opbevares et sikkert sted, inden man kan komme i gang med det egentlige arbejde. Men heldigvis er der flere og flere, som har set fidusen i at leje et pulterrum eller et depotrum til opbevaring af ens personlige ejendele.
Der er også folk som oplever, at de pludselig kan stå i en situation, hvor de akut har brug for ekstra opbevaringsplads, f.eks. hvis deres gamle mor skal flytte ud af sit hus og i stedet på plejehjem, hvis nogen skal skilles eller i forbindelse med et dødsfald i familien. Det er i forvejen svært at overskue sådan en situation, og endnu mere, hvis man også samtidig skal kunne tænke rationelt over hvilke ting der skal beholdes, og hvilke ting der skal smides ud. Nogle mennesker får ulykkeligvis smidt ting ud, som de senere fortryder og egentlig havde bestemt sig for at beholde.
I sådan en situation kan det være en god ide at leje et pulterrum eller et depotrum, hvor man i en periode kan opbevare de forskellige ejendele, indtil man har mere overskud til at gå tingene igennem sammen med familien eller venner.
I dag er det heller ikke ualmindeligt, at mange sammenbragte familier har to ting af alting, og derfor har brug for et sted, hvor man kan opbevare halvdelen af f.eks. gryder, potter og pander indtil børnene eventuelt er store nok til at flytte hjemmefra og kan gøre brug af tingene.
Det er ikke så lang tid siden, at vi danskere havde en voldsom forbrugsfest, hvor vi købte ind, og købte ind og derefter smed væk. Den tendens er vi gået væk fra i dag, og især også den yngre del af befolkningen er blevet bedre til at gemme ting, passe på ting, genbruge ting, reparere og sy om, så de brugte ejendele kan bruges igen og igen. Selv kongehuset med Kronprinsesse Mary i spidsen får sine kjoler syet om, så hun kan bruge dem igen ved en ny lejlighed. Den tendens har medført, at vi i langt højere grad opbevarer vores ting både for at passe godt på dem, men også for at sælge dem videre igen på steder som f.eks. Trendsales.
Et depotrum kan derfor være nyttigt på rigtig mange måder og i mange forskellige situationer. Måske trænger du bare til at få ryddet op i de gamle gemakker og få alle de ting gemt af vejen, som du ikke rigtigt bruger i din dagligdag. Ting, som optager en masse plads i klædeskabet, i kælderen eller på dine børns værelser. Et pulterrum eller ekstra depotrum er for mange en lettelse, da man kan i princippet kan kaste det hele derind, og så vælge at forholde sig til indholdet når man har overskud og tid til det.
Du kan leje et depotrum nemt og billigt rigtig mange steder i dag, men der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på når du lejer et depotrum;