Databehandling har fået ny relevans efter GDPR trådte i kraft

Databehandling efter GDPR

Behandlingen af data er mere relevant end nogensinde. Det er jo sådan set behandling af data, når vores computere og smartphones arbejder med 1-taller og 0’er, der udgør spil, mails, browsere, billeder og alt det andet, vi laver på computeren og telefonen.

Databehandling er sådan set et meget bredt begreb, men efter GDPR trådte i kraft i maj, er det blevet endnu vigtigere. Databehandling kan nemlig også betyde den måde, vi håndterer persondata, og det er en af de essentielle dele af GDPR.

Vi sætter en masse fodspor og giver en masse tilladelser, når vi bevæger os rundt på nettet, og EU har haft fokus på dette. EU vil gerne sikre, at ens persondata virkelig er ens egen, og at man har selvbestemmelse over, hvordan den data bliver behandlet.

Derfor ser man flere steder, at virksomheders hjemmesider har undersider, der handler om databehandling.

Privatlivspolitikken er et lovkrav

Den meget naturlige grund til, at så godt som alle hjemmesider har en underside, som handler om privatlivspolitik eller databehandling, er sådan set bare, at det skal man. Hvis man indsamler oplysninger om folk, skal man oplyse det, og det bliver som regel løst med en underside, der henvises til i forbindelse med kontaktformularer og lignende.

Om man kalder det privatlivspolitik, information om databehandling eller noget helt tredje er individuelt. Her er der ingen facit for, hvad sådan en skal hedde. Til gengæld ligger det fast, at man skal have sådan en, så man kan oplyse folk om den måde, man bruger personoplysninger på.

Som forbruger og individ har man nogle rettigheder i forhold til disse persondata, som er blevet strammet og præciseret med GDPR.

Blandt andet skal man have en procedure lagt fast for, hvis nogen vil have slettet de oplysninger, man har gemt om dem, ligesom man har krav på at få at vide, hvilke oplysninger en virksomhed eller organisation gemmer om dem.

Definitionen passer til meget

Databehandling fra datasaet

Som nævnt indledningsvis passer begrebet databehandling til meget. Der er rigtig mange ting, der kan presses ned i den kasse, som hedder databehandling, og derfor skal man også tænke på konteksten, når man hører ordet. Man kan altså ikke bare gå ud fra, at databehandling altid drejer sig om GDPR og behandlingen af persondata.

Eksempelvis kan man hos distributionsvirksomheder støde på databehandling, men her betyder det typisk noget andet. Denne type virksomheder arbejder med store datasæt, som man skal få så meget som muligt ud af, og derfor er deres databehandling anderledes.

Det kan være sådan noget som at rense store lister med modtagere for dubletter, så man ikke sender to eksemplarer af sit materiale til folk. Det kan også være sådan noget som at sætte branchekoder på forskellige mailadresser, så man kan målrette sit budskab bedre.

Der er altså mange måder at arbejde med data på, og det er alt sammen databehandling. Derfor skal man være opmærksom på konteksten, når man støder på det. Heldigvis står det som regel ganske fint beskrevet, hvad der menes med databehandling i det enkelte tilfælde. Det hjælper på forståelsen.

wordtwit_posted_tweets:
a:1:{i:0;i:3746;}
wordtwit_post_info:
O:8:"stdClass":13:{s:6:"manual";b:0;s:11:"tweet_times";s:1:"1";s:5:"delay";s:1:"0";s:7:"enabled";s:1:"1";s:10:"separation";i:60;s:7:"version";s:3:"3.7";s:14:"tweet_template";b:0;s:6:"status";i:2;s:6:"result";a:0:{}s:13:"tweet_counter";i:2;s:13:"tweet_log_ids";a:1:{i:0;i:3746;}s:9:"hash_tags";a:0:{}s:8:"accounts";a:1:{i:0;s:13:"RedaktionenDk";}}