Det sker der med stjålne designermøbler

 

Designer møblerHver eneste time i Danmark bliver der begået 5 indbrud.

Nogle er blot efter små genstande som et fjernsyn eller en computer, mens andre er mere organiserede og går efter dyre, men let omsættelige varer som designerlamper og designermøbler.

Hvert år bliver der således også stjålet PH-lamper. Kjærholm-sofaer og andre dyre samt eftertragtede designerlamper.

Hvis ejeren senere finder sine møbler på Den Blå Avis og med serienumre, billeder eller lignende kan bevise, det er hans eller hendes møbler, vil politiet levere dem tilbage. Sådan går det bare ikke altid.

Ofte er det svært at finde møblerne igen, da de smarte tyve ikke sætter dem til salg online, hvor alt kan spores og søges efter. De sælger dem i stedet på markeder, til butikker og direkte til private gennem fx falske Facebook-profiler. Den bestjålne person når så at få penge fra forsikringen, der kan dække indkøb af nye møbler i samme klasse – og så er den sag glemt for videre.

Hvis så møblerne senere bliver konfiskeret af politiet, måske fordi tyvene bliver taget i gang med at begå et nyt indbrud, er det ikke altid at den rette ejer melder sig. Måske fordi at ejeren allerede har fået pengene fra forsikringen eller måske fordi, at ejeren aldrig opdager hans møbler igen er blevet fundet – det sker i hvert fald ikke.

Og hvad sker der så med møblerne?

Få store årlige auktioner

Hver uge holdes der politiaktioner for ”almindelige tyvekoster”, såsom el-værktøj, stjålent tøj og parfumer.

Et par gange om året afholdes der auktioner for de dyrere vare som dyre ure, designermøbler, designerlamper og så videre.

Disse slås op i god tid og det hænder, en plads ved auktionen er meget eftertragtet. Ofte er der mere end en kilometers kø, når Nordsjællands Politi afholder auktion med designerlamper fra AJ, PH eller Verpan.

Pengene går direkte til statskassen

Mange tror her fejlagtigt, at når politiet afholder en auktion går pengene også til politiet – og at politiet derfor ikke har reel interesse i at finde ejeren af et givent møbel, da politiet så ”mister” en potentiel indtægt fra auktionen.

Sådan er det ikke.

Pengene fra en politiauktion går – uanset, om der er tale om en af de almindelige auktioner, der afholdes hver eneste uge, eller om der er tale om en politiauktion med dyre designerlamper fra Le Klint – direkte til statskassen. Således får vi alle gavn af de penge der kommer ind, når designermøbler ikke kan finde deres rette ejermand ad normal vej.

En politiauktion kan indbringe mange penge, når de store og populære møbler sælges. En auktion fra september 2011 indbragte således statskassen mere end 1 million kroner, da 80 designermøbler og andet konfiskeret hælergods blev sat til salg for de, der ønskede at komme og byde.

Til politiauktioner lægges der et gebyr på godt en fjerdel af den endelige hammerpris oveni, der går til auktionarius, der ikke tjener direkte på salget af selve varen derudover.