Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Mads Pagh Bruun (1809-1884), bedre kendt som M. P. Bruun, har lagt navn til flere ting i Aarhus. M. P. Bruun er altså synonymt med noget aarhusiansk – men faktisk blev han født i Fredericia (5/9-1809) og levede efterfølgende mange steder. Mads Pagh Bruun boede blandt andet i Viborg i nogle år, mens han var leder af sin fars tøjfabrik, Bruunshaab. Han boede også i Amsterdam og London i nogen tid.
Hans navn kan genkendes rundt omkring – blandt andet har han gaden M. P. Bruuns Gade opkaldt efter sig, men mere kendt er nok Bruuns Galleri, der er et særdeles velbesøgt shoppingcenter med en god beliggenhed ved Aarhus Hovedbanegård. I Bruuns Galleri ligger også Bruuns Apotek, som er et forholdsvist nyt apotek i centeret.
Den 5. september 1809 i Fredericia fødte Magdalene Barbara Brøchner (1768-1831) sin mands syvende og sidste barn, der blev døbt Mads Pagh Bruun. Magdalenes mand hed Bertel Bruun (1767-1827), og han var storkøbmand. Bertel ejede fabrikken Bruunshaab, som var en tøjfabrik, der lå i Viborg, og forinden var han selvstændig købmand i Fredericia.
Ud over at være købmænd, var mændene i familien Bruun også involveret i politik. Bertel Bruuns far, Johannes Iver Bruun, var i justitsrådet, borgmester og stadshauptmand. Sønnerne Mads Pagh og Peter Daniel blev også begge to politikere.
Mads Pagh Bruun og Peter Daniel Bruun havde også en søster, der var det mellemste barn i søskendeflokken. Hun hed Mette Marie Bruun (1798-1888) og blev gift med kaptajn og oberstløjtnant Niels Christian Købke. Datteren, Maria Magdalene Dalgas (1832-1926), blev gift med Enrico Mylius Dalgas. Sammen skænkede de en del af deres jord i Aarhus til et børneasyl, Guldbryllupsasylet.
I den syv børn store søskendeflok var Hans Brøchner Bruun (1793-1863), Søren Wedege Bruun (1794-1826), Peter Daniel Bruun (1796-1864), Maren Bruun (1797-1886), Mette Marie Bruun (1798-1888), Marie Christine Bruun (1806-1864) og til sidste Mads Pagh Bruun (1809-1884).
Mads Pagh Bruun selv blev gift med sin niece, Magdalene Barbara Bruun, som var datter af M. P.’s bror Søren. De fik ikke nogen børn sammen.
Mads Pagh Bruun selv var medlem af sogneråd, amtsråd og den rådgivende stænderforsamling i Viborg (fra 1847), samt folketingsmand (1854-1855) og medlem af landstinget (1849-1854, 1857-1874). Broren Peter Daniel var 13 år ældre end Mads Pagh, og han var dommer i Viborg Landsoverret fra 1839.
I 1842 blev han valgt til præsident for den nørrejyske stænderforsamling i Viborg til at efterfølge J. F. Schouw. I 1848 blev han valgt til medlem af den grundlovgivende rigsforsamling, som stod for at forfatte Grundloven af 1848.
Mads Pagh Bruun var Formand for Landstinget ad to omgange, første gang i 1862-1866, hvor han efterfulgte sin bror, Peter Daniel Bruun, og anden gang i 1866-1869, hvor han efterfulgte A. F. Krieger, der kun sad i ganske kort tid.
I 1852 flyttede Mads Pagh Bruun til Aarhus. Her anskaffede han sig 12 tønder land, som tilhørte Marselisborg Gods. På jorden etablerede han blandt andet en ny filial af Bruunshaab, som kom til at hedde Ny Bruunshaab. På denne filial vævede man garnet til fabrikken i Viborg, som fortsat stod for den videre behandling. Fire år senere, i 1856, måtte fabrikken i Aarhus dog lukkes og sælges grundet problemer. Herefter erhvervede Mads Pagh Bruun sig gården Jægergården, som han boede på indtil han døde i 1884, 75 år gammel.
På 75 år nåede han altså at sætte store aftryk på landet, og i dag er især Aarhus mærket af hans tilstedeværelse, hvor både et indkøbscenter, et apotek, en bro og en gade er opkaldt efter ham.
