Mange retssager når slet ikke til domsafsigelse

Artiklen indeholder reklamelinks

Det danske retssystem er ikke skabt som en non-profit organisation – og advokater har aldrig været et billigt bekendtskab. Derfor når mange retssager slet ikke til domsafsigelse, men bliver i stedet klaret som et forlig mellem parterne.

Nogle gange kan det køre op i en spids – fx mellem konkurrerende virksomheder, mellem tidligere ansatte og arbejdsgiver og mellem tidligere samarbejdspartnere. Resultatet af en sådan opkørt spids er ofte, at der lægges sag an.

Men det er langt fra i alle sager, at der afgives en dom. Kan parterne inden da bestemme et forlig, vil det nemlig typisk være både billigere og sikrere for alle parter.

Store udgifter ved en retssag

Første gang bliver de fleste overrasket over, hvor store udgifter der er i forbindelse med en retssag.

Først og fremmest er der retsafgiften, der betales til selve Domstolen. Størrelsen på denne afhænger af sagens omfang.

Herefter skal der betales honorar til den advokat, der sættes til at tage sagen. Igen afhænger udgiften af sagens omfang. En almindelig erhvervsadvokat vil fakturere med to tusinde kroner i timen og opefter – det bliver altså ikke nogen billig fornøjelse at få klaret ens sag af en kyndig.

Og dernæst kan der komme udgifter oven i alt dette. Er der fx tale om en medarbejderklausul eller varemærkesag, vil det være nærliggende at foretage en digital bevissikring ved en IT-ekspert. Sådan en vil også hurtigt løbe op, når ikke alene bevissikringen skal foretages, men materialet opbevares og IT-eksperten eventuelt skal deltage i selve retssagen.

Bruges for at vise seriøsitet

En del retssager – det præcise antal er i sagens natur svært at bestemme – startes alene for at vise en vis seriøsitet over for modparten. Formålet med at indsende en stævning vil oftere end som så være at nå til forlig med modparten.

Det betyder, at det krævede beløb i stævningen ikke bunder i en erstatning, da tabet her skal bevises – men i et vederlag eller godtgørelse, der er mere frit. Her kræves et stort beløb fra sagens start for at ‘have noget at forhandle med’ i den efterfølgende mægling mellem de to parter.

Til denne mægling anvendes ofte også en advokat – og en IT-ekspert kan kaldes ud for at foretage en digitale bevissikring uanset, det er ukendt, at man i sagen overhovedet vil få brug for den.

En del af retsafgiften bortfalder dog, hvis sagen aldrig når til domsafsigelse, så det vil derfor være billigere for parterne selv at forlige sagen – for ikke at sige sikrere, da de så har en mere direkte indflydelse på resultatet.

No cure no pay ikke tilladt i Danmark

I Danmark er det ikke tilladt for advokater at tage sager og lade deres honorar og betaling afhænge af sagens resultat. Det følger af de advokatetiske regler, under hvilke alle advokater i Danmark er underlagt. En advokat må alene tage fast betaling per sag eller betaling per brugt time i sagen – det sidste vil ofte være gældende som standard.

Qua advokaters relativt høje timeløn, vil parterne også have interesse i hurtigst muligt at lukke sagen for at forhindre hele forliget i at ende i advokaternes faciliterende lomme.