Sponsorater

Sponsorater kan slå dit navn fast for de rigtige målgrupper

Artiklen indeholder reklamelinks

Det er bestemt ikke unormalt, at virksomheder sponserer forskellige ting, og baggrunden for sponsoratet kan være mangeartede. De rækker fra alt mellem oprigtig godgørende ønsker om at fremme et bestemt tiltag til kalkulerede sponsorater for at opnå en forretningsmæssig fordel.

Naturligvis er der ikke noget galt i kalkulerede sponsorater, for det drejer sig trods alt om at drive sin virksomhed bedst muligt. Ofte vil der også være en vis grad af både ønsket om at støtte og om at få forretningsmæssige fordele i sponsorater af forskellig art.

Dog er der sædvanligvis et fokus og et mål med sponsoraterne, og de kan være en effektiv måde at få sin virksomheds navn spredt. Særligt hvis man formår at bruge de rette sponsorater i de rette situationer.

Branding og awareness er de oplagte mål for sponsorater, men går man et skridt dybere, kan man for alvor begynde at se fordelene ved strategiske sponsorater.

Bliv kendt af dine (fremtidige) ansatte

En måde at udnytte muligheden for at sponsorere forskellige ting er at markere sig over for potentielle fremtidige ansatte. IT-branchen har længe kaldt på flere medarbejdere, og der er flere brancher, hvor virksomhederne må kæmpe om medarbejderne.

Der er mulighed for at slå sit navn fast for potentielle medarbejdere på mange måder, men en af dem er altså ved sponsorater af den ene eller den anden art. Et eksempel kan være ligesom Nordic Medicare, der har indstiftet en pris og sponseret et beløb, som følger med prisen.

På den måde får Nordic Medicare slået sit navn fast for de studerende på SDU, som kan komme i betragtning til at modtage prisen som den kandidatstuderende, der afslutter kandidaten med det højeste gennemsnit.

Et sponsorat af den ene eller den anden slags, som mange studerende vil se, kan betyde, at de studerende vil søge den vej, når de skal ud på arbejdsmarkedet.

Slå navnet fast for dine kunder

Tribune

Det kan give stor effekt at sponsere noget, som ens kunder ofte bliver udsat for. Et af de mest mindeværdige eksempler i Dansk sammenhæng er måske Faxe-tribunen på Brøndby IF’s stadion, som ikke længere kunne hedde Faxe-tribunen, efter klubben skiftede leverandør af drikkevarer.

Royal Unibrew sponserede ikke tribunen direkte, men gennem samarbejdet med fodboldklubben fik bryggeriet altså lov til at kalde tribunen for Faxe-tribunen. Fodboldklubbens fans har drukket mangt en øl fra Royal Unibrew, men der er også blevet drukket nogle Faxe Kondi, som tribunen var opkaldt efter.

Det har været med til at præsentere fodboldfansene for sodavanden under kampene, og det har nok affødt et par solgte Faxe Kondi-sodavand uafhængigt fra fodboldkampene. Der er en værdi i at være genkendelig og i at have følelser koblet op på ens egne produkter.

Vi mennesker husker nemlig følelser meget bedre, end vi husker simple fakta, fordi vores hjerner i vid udstrækning stadig opfører sig som om, vi befinder os i stenalderen. Fansene på Faxe-tribunen har garanteret haft nogle gode stunder med mindeværdig fodbold, og det kan godt kobles sammen med trangen til at købe en bestemt sodavand i mange andre situationer i livet.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Moderate Rain
5
6º - 5º
91%
6.25 km/h
6.02
4.68
søn
4.23
2.73
man
3.27
0.93
tirs