Ulovlig Kopiering

Ulovlig Kopiering i stærk vækst – foretager skifte i partnerkredsen

Virksomheden Ulovlig Kopiering, der beskæftiger sig med ophavsretsbeskyttelse for og bevissikring af virksomheders hjemmesider og webshops foretager skifte i partnerkredsen. UlovligKopiering.dk er i markant vækst. Kundetilstrømningen vokser og virksomheden oplever nu, at nogle af landets mest toneangivende aktører inden for konkrete brancher tilslutter sig konceptet. Virksomheden er stiftet og partnerejet af direktør John Nielsen, Ken Boye og Søren V. Andreasen. Det er sidstnævnte, der nu afhænder sin ejerandel til de to første. ”Tiden er inde til, at vi kan foretage det næste vækstspring” udtaler Ken Boye.

DET JURIDISKE BEN I VIRKSOMHEDEN ER AUTOMATISERET

Netop nu, hvor virksomheden skal geares til ny vækst, er et kærkomment tidspunkt for advokat Søren V. Andreasen til at sælge sin andel. ”Det har været utroligt spændende og lærerigt at være med til at udvikle og etablere det juridiske ben i virksomheden” fortæller han. ”For det er jo der, at mit fokus har været. Nu er det meste af det juridiske sat i drift og automatiseret. Det næste der skal ske rent juridisk, handler mere om skalering og tilpasninger til nye markeder. Det kræver tid og flere ressourcer, men det er slet ikke der min interesse ligger” siger han. ”Jeg glæder mig over det store potentiale, der er for fortsat vækst i UlovligKopiering.dk fremover, men nu vil jeg gerne fokusere på min kerneforretning som advokat, så jeg er glad for, at Ken og John har indvilliget i at købe min andel” slutter han.

STORT POTENTIALE FOR ULOVLIGKOPIERING.DK

”Ja, det er svært at sidde potentialet overhørig” siger John Nielsen, der også driver virksomheden OnlineSynlighed.dk. ”Der er flere og flere, der forsøger at positionere sig i markedet ved at vælge den lette løsning og planke tekster fra eksisterende websider. Så står de kopierede virksomheder, som ofte har brugt tid og penge på at skabe et målrettet fagligt og godt indhold, med håret i postkassen. Det er her UlovligKopiering.dk kommer ind i billedet.
De forespørgsler vi har modtaget og de aftaler vi har indgået med nogle af de største virksomheder inden for deres felt, fortæller mig, at vi har fat i noget, der kan blive rigtig stort” siger John Nielsen.