5.000 beder om Google tilgivelse – hver måned

Artiklen indeholder reklamelinks

Har du som websiteejer i dit forsøg på at lave Google optimering bevæget dig lidt ud over kanten for, hvad man kan tillade sig, har du mulighed for at bede Google om tilgivelse.

Og det vælger over 5.000 personer verden over at gøre hver eneste måned.

Det siger friske tal fra Google selv, der afslører, hvor brugt værktøjet “Reconsideration Request” – eller, “undskyld, jeg har prøvet at Google optimere lidt for meget og er blevet lovlydig igen” – er hver eneste måned.

“Idéen med reconsideration request er, at man med et straffet website får endnu en chance for at komme tilbage i søgemaskinerne. Men mig bekendt er det meget tilfældigt om værktøjet virker” fortæller ekspert i Google optimering John Nielsen fra virksomheden OnlineSynlighed.dk.

Du skal være hvid som et lam

“Hvis du vælger at bruge værktøjet skal du være hvid som et lam. Som udgangspunkt fører brugen af værktøjet nemlig til et manuelt tjek af dit website” fortæller John Nielsen ydermere.

Værktøjet blev f Google sat i brug efter den sidste store såkaldte Penguin-opdatering i april 2012, hvorfra det pludseligt var muligt at blive straffet automatisk i søgemaskinerne, havde man fx tilpas mange irrelevante links af lav kvalitet rettet mod en selv.

De websites, der var straffet, bedyrede deres uskyld og ønskede at få en chance til. Og det fik de. Men det er ikke en gylden billet tilbage i søgemaskinerne:

“Ofte vil det være nemmere simpelthen at starte forfra med et nyt domæne i stedet for at bruge tid på en reconsideration request, der kan løbe over mange måneder det opryddende arbejde inklusive og som sjældent giver et positivt resultat” fortæller John Nielsen.

Hvis du vil bruge værktøjet

Sidder du med et website, der er blevet straffet i Googles søgemaskine, skal du sørge for først og fremmest at fjerne alle grundene til den oprindelige straf.

Det kunne være for eksempel alle de links af lav kvalitet, du selv har lavet, og som du rent faktisk har adgang til. Google optimering har for visse personers vedkommende handlet om blot at lave så mange links til ens site som muligt, og der burde derfor for mange være rigeligt med arbejde at hente alene her.

Det kunne også være de tomme sider på dit website, sider med duplikeret indhold eller sider, hvor du med cloaking har forsøgt at vise et resultat til dine brugere og et til Googles robotter.

Når dit website er rent som sne endnu engang har du herefter mulighed for at lave din reconsideration request – og herefter er det blot at bede til de rette guder.

“Jeg er glad for, at jeg ikke selv står i situationen. De af mine bekendte, der er gået over stregen i deres Google optimering har meget varierede erfaringer med værktøjet” fortæller John Nielsen.

Værktøj til at opdage blognetværk

Nogle Google-optimeringsspecialister mistænker Google for at have lavet værktøjet ikke for at give folk en ekstra chance, men for at opdage netværk af link-sites.

“Når Google manuelt gennemgår et site kigger de også på, hvilke andre sites, der har benyttet sig af samme taktikker, nu de er i gang. Man kunne godt se reconsideration request som et stort værktøj til at opdage svindel og uetisk Google optimering” afslutter John Nielsen fra OnlineSynlighed.dk.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Clear Sky
8
8º - 6º
96%
2.16 km/h
7.86
6.3
søn
7.1
6.32
man
6.17
5.37
tirs