Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
For nyligt afgjorde Domæneklagenævnet en sag mellem en vred forbruger og virksomheden, der var kilde til vreden. Der var tale om domænet ”eniro-nej.dk”, som en tidligere Eniro-kunde havde oprettet som skræk og advarsel til fremtidige Eniro-kunder.
Problemet var, at siden qua sit domænenavn og en vis mængde af omtale rangerede højt i søgeresultaterne, når man søgte på fx Google efter ”eniro”. Det kostede firmaet Eniro penge.
Derfor havde de i en domæneklagesag efter Domæneloven anmodet Domæneklagenævnet om at tilpligte den vrede kunde til at overdrage domænet til Eniro.dk, således at de kunne lukke det.
Sagen blev afgjort i slutningen af 2013, hvor Domæneklagenævnet gav Eniro en våd klud i ansigtet – domænet fik nemlig lov til at stå.
Det betyder dog ikke, at alt håb for Eniro er ude. I stedet for at forsøge at fjerne siden ved lov, er de nu nødt til at skubbe den ned ad almindelige ‘online reputation management‘-vej.
Online reputation management handler om, at man ved at oprette mere relevante resultater for at givent søgeord får skubbet et andet søgeresultat væk. I Eniros tilfælde skal de ud at lave virksomhedsprofiler, Wikipedia-side, firmablog og lignende med det formål at lave flere relevante resultater i Googles øjne.
Kan Eniro så overbevise Google om, at deres nyoprettede sider er mere relevante for en besøgende, der søger på Eniro, kan de derved skubbe ”eniro-nej.dk” om bag i køen af søgeresultater.
Der er ingen garantier, da der er tale om en afart af søgemaskineoptimering – men nu hvor Eniro har forsøgt ad lovlig vej og tabt, ser det ud til, at deres eneste mulighed er online reputation management.
Havde Eniro indset dette til at starte med, havde sagen være billigere for dem, end den nu bliver. Des senere, din virksomhed starter med online reputation management, des mere kræver nye resultater i Googles øjne for at komme op, og des flere timer skal smides på et mediebureau eller en IT-ekspert – og des dyrere bliver det derved også at slippe af med de negative resultater.
Der er selvfølgeligt grænser for, hvad du kan skrive negativt om en anden virksomhed på internettet før end du får fingrene i klemme.
Skriver du nedladende ting, kan det falde ind under injurier i straffeloven. Skriver du løgne, og ved du, eller burde du vide, at der er tale om løgn, er der ydermere tale om bagvaskelse efter straffeloven. Straffen for første er op til 4 måneder i fængsel, mens sidste kan retfærdiggøre op til 2 års fængsling. Se paragrafferne 267 og 268 i straffeloven for hhv. injurier og bagvaskelse.
Ydermere kan der nemt være tale om brud på markedsføringsloven. Det er især tilfældet, hvis de to parter i sagen er konkurrenter inde for erhvervslivet.
I Eniros tilfælde er der ikke noget at gøre, da der er tale om en sagsfremstilling fra den ene part med en række anklager. Det kan ikke umiddelbart betegnes som hverken injurierende eller bagvaskelse. Og ej heller en krænkelse af domæneklageloven, som Eniro fik at vide, da sagen for nyligt var oppe at vende blandt de stillingtagende medlemmer af Domæneklagenævnet.
Det noteres, at Eniro endnu ikke har forsøgt at føre sagen for almindelige domstole med fx straffeloven eller markedsføringsloven som hjemmel. Domæneklagenævnet tager alene stilling til domæneloven.
Du kan læse afgørelsen i sin helhed her.
