Brud på varemærker og markedsføringslov kan koste dyrt

Artiklen indeholder reklamelinks

VaremærkeIkke alle danske virksomheder er lige opmærksomme på det – men i Danmark er virksomheders varemærke og kendetegn ikke alene beskyttet som uden ageren, men mange virksomheder har også købt en videregående beskyttelse af deres varemærker.

Dette sker i form af en varemærkeregistrering. Resultatet af sådan en er, at det kan være dyrt som virksomhed at forsøge at markedsføre sig ved hjælp af en andens brand.

Markedsføringsloven og varemærkeregistreringer

Det er både efter markedsføringsloven, at man som konkurrent kan komme i klemme, men lige så nemt, hvis ens konkurrent har foretaget en varemærkeregistrering.

En varemærkeregistrering sker til Varemærkestyrelsen og betyder, at ens konkurrenter er forbudt i at bruge ens navn, logo eller variationer heraf.

Dette er man også beskyttet mod uden at have registreret ens varemærke – beskyttelsen er blot grundigere, har man taget sig tid og betalt nogle tusinde kroner for registreringen. Pr. 2014 koster det et gebyr på 2.350 kroner at ansøge om et varemærke udover udgift til en advokat.

Nemt at falde i fælden

Hvert år kommer mange danske virksomheder på kant med varemærkeregistreringer og markedsføringsloven.

Det første sker fx, hvis man laver en konkurrence og udlodder et produkt uden at have aftale med producenten af produktet. Her sker markedsføringen nemlig delvist på produktet, og det kan koste en bøde.

Det kan det også, hvis man stifter et firma med navn eller logo liggende tæt op ad et eksisterende firma. Især, hvis man opererer inden for samme forretningsområde.

Og markedsføringsloven er også nem at komme i klemme ved – det sker fx, hvis man laver en sammenlignende reklame med ens konkurrenter. Her skal man være ualmindeligt skarp på ens formulering og bevisførelse for ikke at ende i problemer efter markedsføringslovens § 5.

Kan resultere i retssager

Nogle sager med varemærkebrud og brud på markedsføringsloven ender med politianmeldelser eller anmeldelser til Forbrugerombudsmanden. Sidstnævnte har ikke selv reel mulighed for at gøre noget ved sagen, men Forbrugerombudsmanden har mulighed for at anmelde en given virksomhed til politiet – noget, der tages seriøst, når det kommer fra ombudsmanden.

En tredje mulighed er en stævning og en dertilhørende retssag.

Det er dyrt på flere kanter. Først og fremmest fordi, der skal advokater til og en retssag udmærket kan strække sig over flere år. Også fordi, at der skal betales en retsafgift til samfundet for alle førte retssager. Og fordi det i sager kan være nødvendigt at foretage en såkaldt digital bevissikring, til hvilket en IT-ekspert skal bruge en eller flere arbejdsdage for så derefter at opbevare materiale sikkert og evt. være en del af den faktiske retssag.

Derfor når mange retssager ej heller til dom afsagt ved hammerslag. Der bliver i stedet indgået et forlig i sagen mellem de to parter – dog stadig med store omkostninger både til de involverede advokater og til en evt. IT-ekspert.

Takket være bl.a. iværksætterportaler som Amino og offentlige initiativer som Uge47 bliver flere danske virksomheder opmærksomme på deres retsstilling i forhold til misbrug af varemærker og markedsføringsloven – vi vil, med andre ord, høre mere til emnet i fremtiden.