Flere unge satser på fremtidens IT

Unge satser på IT fremtiden

I slutningen af juli fik mange unge danskere svar på, hvorvidt de var blevet optaget på drømmeuddannelsen. En stor dag for de mange unge, som i høj grad er med til at afgøre fremtiden – både lige nu men også senere hen i livet.

Mulighederne er mange, når man skal vælge, hvilken uddannelse man gerne vil have – også på trods af, at mange er begrænset af det gennemsnit, de har fra deres adgangsgivende ungdomsuddannelse.

Det ser dog ud til, at de unge i højere grad prioriterer jobmulighederne, når de vælger uddannelsesvej. IT-Universitetet i København er nemlig den institution, der har størst fremgang i år 2017. Faktisk optager IT-Universitetet i København hele 20 procent flere nye studerende i forhold til sidste år. Samme procenttal er gældende på IT-uddannelserne på Syddansk Universitet. Der tegner sig altså et klar billede af, at IT-uddannelserne er blevet en populær vej at gå for de unge.

IT-universitetet er populært blandt unge

IT universitetet er populært

På IT-Universitetet tilbydes der forskellige IT-uddannelser både i bachelor- og kandidatgrad. På bachelorniveau er det muligt at læse alt lige fra softwareudvikling til data science og digitale medier og design, mens de studerende har mulighed for at få en kandidatgrad i for eksempel digital design og kommunikation, games og design-sporet softwareudvikling.

IT-Universitet tilbyder desuden forskellige efteruddannelser i form af Masters i interaktionsdesign, IT-ledelse og Software Engineering.

Om det er interessen for IT og teknologi hos den yngre generation, eller om det er på baggrund af manglen på kvalificerede medarbejdere i IT-branchen, at IT-Universitetet er blevet så populært, kan være svært at sige. Der er dog ingen tvivl om, at de unge i højere grad søger hen mod IT-uddannelserne.

Mangel på IT-eksperter truer fremtiden

IT ekspert

Vi lever i et samfund, der i højere grad er drevet af data, end hvad der var tilfældet førhen. Vi opsamler data som aldrig før, hvilket er med til at skabe arbejdspladser inden for netop dette felt.

Desuden er hele verden offer for den såkaldte Cyber-trussel, der tvinger samfundet til at uddanne specialister i IT-sikkerhed. Både det offentlige og erhvervslivet har altså brug for IT-eksperter, hvorfor der også er oprettet længere IT-uddannelser på de danske universiteter.

Faktisk fastlås det, at Danmark om 13 år vil mangle op mod 19.000 IT-eksperter. Hvis populariteten inden for IT-uddannelserne forsat vil stige de næste år, kan dette tal måske blive mindre. Uanset hvad vil manglen på diverse IT-eksperter skabe problematikker i erhvervslivet.

Dusør sættes på medarbejdere

Det er set før, at man får en dusør får at finde en lejlighed i en studieby til en studerende, men det er sjældent set, at der sættes dusør på medarbejdere. Ikke desto mindre er der så står mangel på IT-eksperter, at flere større danske IT-virksomheder har taget metoden i brug.

Det resulterer i, at det ofte er IT-eksperter fra udlandet, der besætter de ledige stillinger inden for eksempelvis IT-sikkerhed. Desuden er lønningerne bestemt ikke lave – faktisk er gennemsnitslønnen for en IT-ekspert, der arbejder med IT-sikkerhed et godt stykke over 50.000 om måneden.

wordtwit_posted_tweets:
a:1:{i:0;i:3276;}
wordtwit_post_info:
O:8:"stdClass":13:{s:6:"manual";b:0;s:11:"tweet_times";s:1:"1";s:5:"delay";s:1:"0";s:7:"enabled";s:1:"1";s:10:"separation";i:60;s:7:"version";s:3:"3.7";s:14:"tweet_template";b:0;s:6:"status";i:2;s:6:"result";a:0:{}s:13:"tweet_counter";i:2;s:13:"tweet_log_ids";a:1:{i:0;i:3276;}s:9:"hash_tags";a:0:{}s:8:"accounts";a:1:{i:0;s:13:"RedaktionenDk";}}