Grøn omstilling i virksomheden

Artiklen indeholder reklamelinks

Der er mange faktorer, der spiller ind på den grønne omstilling, som mange virksomheder opfordres til at vælge. Ting som print af forsendelser, valg af frokostordning og indretning på kontoret spiller ind på virksomhedens samlede grønne regnskab. Det kan der godt mangle fokus på i debatten om grøn omstilling.

Ofte fokuseres der primært på ting som strømforbrug, ressourceforbrug og lignende ”store” faktorer. Men der er mange point at hente på at vælge flere bæredygtige faktorer end blot de tungeste poster. Det sender nemlig også et mere oprigtigt signal om grøn omstilling, end blot de klassiske tiltag, som virksomhederne gør.

Tiltag der gavner den grønne omstilling

Når det gælder print af forsendelser, som er noget, der fylder meget i nogle brancher, hvor kommunikation pr. brev stadig er uundværligt, er der en række tiltag, man kan gøre, for at opnå et mere grønt resultat.

Det er ting som:

  • Vælg miljørigtigt papir – eksempelvis svanemærket eller blomstmærket, der sætter krav til bæredygtighed i hele papirets livscyklus. Der er krav til, at en del af træet skal komme fra bæredygtigt skovbrug, samt krav til energiforbrug, kemikalier, affald og udslip i produktionen.
  • Vælg vegetabilske og vandbaserede trykfarver – disse fås også svanemærkede. Fordelen ved disse trykfarver er, at de er baseret på fornyelige ressourcer, nemlig vegetabilsk olie og vand. Farvepigmenterne brugt indeholder ikke giftige tungmetaller, som traditionelle trykfarver ellers gør.
  • Genanvend tryksager – sorter virksomhedens affald og sørg for at papir og andre tryksager bliver genbrugt korrekt. Det letter miljøpåvirkningen fra fremstillingen af nyt papir, når man er bevist om at genbruge papiret.
  • Vælg energibesparende maskiner – der findes mange printere og maskiner til digitaltryk, der er ekstra energivenlige, og som bruger et minimum af strøm.

Disse tiltag er naturligvis mest relevante netop i brancher, hvor man printer meget. Om det så er et decideret trykkeri eller blot en virksomhed, der sender rigtig meget post. I sidstnævnte tilfælde er det værd at undersøge, om der findes en servicevirksomhed, der tilbyder at printe og sende post, og som allerede har foretaget den grønne omstilling.

Grøn omstilling i andre virksomheder

Virksomheder, der ikke har meget med print af forsendelser at gøre, har dog også meget at kigge på, når det gælder virksomhedens grønne profil. Forbruget af papir og andre relaterede produkter er nemlig kun en lille del af det samlede billede.

Det er ting som:

  • Virksomhedens forbrug af fossile brændstoffer, eksempelvis i produktionen eller hos samarbejdspartnere, som indirekte påvirker virksomhedens eget billede.
  • Virksomhedens forbrug af ressourcer. Ved et nærmere tjek viser det sig ofte, at nogle ressourcer ikke udnyttes optimalt. Det kan være, at nogle ressourcer kan udnyttes bedre, så et råstof kan blive til mere ud af den samme mængde.
  • Virksomhedens indkøb af møbler og maskiner. Alle anlægsomkostninger afspejler ting, der kunne være købt med tanke på grøn omstilling, men de færreste af os tænker på, om vi kunne have købt eksempelvis vores skrivebord mere bæredygtigt.

Desuden er der sådan noget som chefens bil. Når man ankommer til en virksomhed, der reklamerer stort med, at de er med på den grønne omstilling, så virker det ikke særlig oprigtigt, hvis der holder en stor benzinsluger på chefens plads. Så hvis man virkelig føler for den grønne omstilling, skal den skinne i gennem hele vejen rundt i virksomheden.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Scattered Clouds
7
18º - 6º
90%
1.9 km/h
18.15
13.52
man
19.05
11.74
tirs
21.95
14.2
ons