Hvad sker der, når en vindmølletransport vælter?

 

Væltet vindmølletransportInd i mellem sker det, at en vindmølletransport vælter undervejs fra fabrik til opsætningsdestination. Mange penge og mange kræfter bruges på at forhindre det, så problemstillingen er heldigvis isoleret til blot at forekomme en gang eller to om året i gennemsnit.

Og hver gang er det et interessant studie i håndteringen af en vindmølledel, der sagtens kan veje et pænt stykke over et hundrede tons (!!).

Væltede vindmølletransporter med fatale konsekvenser er endnu ikke hændt i Danmark, da der tages mange forholdsregler. Der er derfor alene de materielle skader at tage hensyn til.

Brandvæsen – brand og spildt olie

Det første der sker, når en vindmølletransport vælter, er, at politi, brandvæsen og en ambulance tilkaldes. Ambulancen er af hensyn til chaufføren, der kan få nogle knubs i forbindelse med den væltende vindmølle. Chauffører får typisk krisehjælp og eventuelt psykologhjælp til at overkomme det chok, det er at vælte i en lastbil med over hundrede tons på ladet.

Brandvæsnet skal heldigvis sjældent forholde sig til deciderede brande og kan derfor nøjes med at hjælpe med at fjerne olie fra vejene og skabe sikkerhed omkring situationen.

Politiet har til formål at afspærre området og lade trafikken fortsætte ad alternative ruter.

Bjærgning og udbedring

Herefter begynder det lange og seje træk. En vindmølledel på over hundrede tons kræver sit at få rejst igen. Op til flere kraner tilkaldes, opsættes og samler i fællesskab vindmølledelen op på en ny lastbil, der er tilkaldt til formålet. Dette tager mange timer.

Uanset, om vindmølledelen har ramt et skur, et skilt eller blot asfalten er der også skader, der skal udbedres. Asfalt kan ikke holde til et hjørne af en vindmølledel rammer – og veje skal ofte omasfalteres der, hvor vindmøllen har ramt.

Bjergningen og udbedringen er typisk klaret over dagen eller natten fra uheldet skete. Da en vindmølletransport væltede i en jysk rundkørsel i august brugte redningsfolk her blot 8 timer på at få alt op at køre igen.

Krisehjælp og afsted igen

Den gamle chauffør er ikke i stand til at fortsætte rejsen – ej heller er den gamle lastbil. En ny chauffør og en ny lastbil kaldes til og vindmølletransporten kan herefter fortsætte sin gang gennem landet.

Sikkerhed i højsædet

For at sikre en sikker vindmølletransport hver gang, er selve transporten en større affære. En ombygget og forstærket lastbil er første skridt. To følgebiler, en foran og en bagved, skaber plads og ro for chaufføren. Ruten går uden om alle store biler og holdes fortrinsvis om muligt på motorveje og landeveje.

Rundkørsler tages med en til to kilometer i timen for at undgå skred i vindmølledelen. Netop en rundkørsler er dog uanset kilde til mange væltede vindmølletransporter – og altså også den seneste tilbage i august 2013. Her var de eneste skader begrænset til lastbilen, selve vindmølledelen og asfalten, hvor vindmøllen havde gjort sit indtog.

Prisen for at transportere alle dele for en hel vindmølle fra fabrik til destination kommer – som følge af de mange sikkerhedsforanstaltninger – også op på 1.500.000 kroner. De danske vindmølleproducenter ønsker at spare på denne regning bl.a. ved i fremtiden i højere grad at benytte sig af godstoge til transporten – men indtil det slår igennem, vil de danske motorveje fortsat være præget af de store vindmølletransporter.