Artiklen indeholder reklamelinks
Der er kun plads til én person i toppen af Googles søgemaskine – og den person, der står til at få de højeste rangeringer på givende søgeord står til at tjene mange penge på det. Derfor er konkurrencen om Googles førsteplads også blevet intensiveret i løbet af især 2013 – det fortæller søgemaskineoptimerings-eksperter.
Der er stadig ét trin op, hvis du er en 2’er. Sådan lyder et populært ordsprog. Og det er især sandt i forhold til søgemaskiner, hvor der endda er tale om et ret stort skridt. Forskellen på at ligge nummer 1 og nummer 2 i de organiske søgeresultater er næsten 100 % [1] – det kan betyde dobbelt så mange kunder fra den ene dag til den anden, at man kommer op at tage førstepladsen.
Og det har virksomheder indset. Det er i hvert fald John Nielsens indtryk – han har arbejdet professionelt med søgemaskineoptimering i en længere årrække og har derfor fulgt udviklingen nøje:
”Det tager i dag længere tid at komme til tops på ens vigtige søgeord end tilfældet var for et eller to år siden. Det er stadig i store træk et spørgsmål om at lave et godt site for brugeren og promovere dette, men det tager længere tid at høste frugterne af arbejdet, når konkurrenten er begyndt at gøre det samme. Især, hvis konkurrenten har været i gang med søgemaskineoptimering i en længere årrække allerede.”
John Nielsen noterer dog, at det faktisk kan være en fordel:
”Mange virksomheder er tilbageholdende med at gå i gang netop fordi det tager lang tid at tage topplaceringerne. Man skal have et vist overskud og tro på fremtiden for at bruge penge her og nu uden, at de kommer igen med det samme. Det skaber en unik mulighed for dem, der tror på søgemaskineoptimering.”
Virksomhederne kan dog glæde sig over, at danskernes søgemønstre ændrer sig og at det bliver nemmere at ramme ens kunder. I stedet for at søge ”frisør” på Google søger folk direkte på ”frisør i Hammel” – og det gør det muligt at opnå nemmere og mere specifikke placeringer, men hvor man stadig fanger lige netop ens potentielle kunder.
”At danskerne er begyndt at bruge flere ord i deres søgninger er en stor gave til os, der arbejder med søgemaskineoptimering”, forklarer John Nielsen og fortsætter:
”Vi har mulighed for at opnå placeringer i et hurtigere tempo og derved se et højere afkast af den investering på kort sigt, der skal til for netop at opnå disse placeringer.”
I fagsprog omtales søgninger med 4 ord eller flere – såsom ”billig frisør i Hammel” – som long tail søgninger. Flere eksperter, heriblandt John Nielsen, tror, at denne type af søgninger blot vil fortsætte med at stige i antal i løbet af de kommende år.
”I og med at der kommer flere og flere websites og gode resultater at lede brugerne hen til, begynder brugerne også at være mere specifikke i deres søgninger. Den tid, hvor man søgte med blot et enkelt ord er ved at være ovre”, afslutter John Nielsen fra hans kontor i Hadsten nær Aarhus.