Må man som arbejdsgiver holde øje med, hvad arbejdstageren laver?

Overvågning af medarbejdereEn arbejdsgiver må selvfølgeligt ikke sætte overvågningskameraer op på toilettet – men må arbejdsgiveren holde øje med, hvad medarbejderen laver på computeren, hvad der sendes af beskeder på arbejdets computere med videre?

Danske arbejdsgivere har forholdsvis vid adgang til at holde øje med, hvad arbejdstagere laver på arbejde og på virksomhedens udstyr. Det betyder, at de kan holde øje med, hvilke programmer der er installeret på computeren, hvor meget tid der går på sociale medier, og endda hvilke beskeder der sendes, hvis det sker på arbejdsgiverens telefon eller computer.

Noget, mange af de danskere, der bruger arbejdets udstyr også privat, har en tendens til at glemme. Det sker fx når arbejdsgiverens stiller fri telefon til rådighed i form af en arbejdstelefon.

Kan forhindre – eller afgøre – retssager

Arbejdsgiveren kan have to incitamenter til at holde øje med, hvad arbejdstagerne bruger deres tid på.

Den ene er for at se, om de rent faktisk arbejder, når de er på arbejde. Bruges for meget tid på de sociale medier, bliver det hurtigt en dyr fornøjelse at have en ansat på arbejde.

Den anden er for at kunne bevise eventuelle problemer i forbindelse med en senere sag – fx hvis en medarbejderklausul brydes, hvis en tavshedsklausul brydes eller hvis konkurrenten pludseligt er i besiddelse af vitale informationer. Har medarbejderen brudt reglerne, og er det sket på arbejdsgiverens udstyr, kan dette bevises ved hjælp af overvågning og sikres ved hjælp af en digital bevissikring ved hjælp af en IT-ekspert.

Er der tvivl om, hvad en medarbejder har gjort og ikke har gjort, er det godt som arbejdsgiver at have mulighed for at gå tilbage i tiden og se. Det skaber en vis sikkerhed.

Der kan altså være fordele ved at holde øje med, hvad medarbejderne bruger deres tid på – men betyder det også, at man skal gøre det?

At de kan, betyder ikke, de skal

Det sender et uheldigt signal til ens medarbejdere, at man ønsker at overvåge dem. I bund og grund er det signal på mindsket tillid.

Uanset fordelene skal man derfor som arbejdsgiver kort stoppe op og overveje, om det er den rigtige vej at gå – eller om man bør undgå for at sikre firmaets bedste.

Det er nemt at blive fristet af at holde øje med alt – men det betyder samtidigt, at der bliver taget tid og ressourcer fra det, som virksomheden reelt set tjener penge på. Det er i sidste ende ikke ønskeligt.

Noter det for medarbejderen

For at sikre et forudsat godt forhold til medarbejderen anbefales det, at medarbejderen gøres opmærksom på, at der holdes øje med brugen af sociale medier og at beskeder sendt fra virksomhedens udstyr kan lagres.

Det kan delvist have en præventiv effekt og sikre, at mere tid bruges fornuftigt – det sikrer dog også, at medarbejderen ikke føler sig unødvendigt overvåget og mistroet, når overvågningen en dag bliver forelagt. Overvej, at skrive det ind i ansættelseskontrakten som et vilkår – at man accepterer, at virksomheden udstyr ikke bruges på private forhold og at arbejdsgiveren har ret til sporadisk at holde øje med arbejdsindsatsen.

wordtwit_posted_tweets:
a:1:{i:0;i:1275;}
wordtwit_post_info:
O:8:"stdClass":13:{s:6:"manual";b:0;s:11:"tweet_times";s:1:"1";s:5:"delay";s:1:"0";s:7:"enabled";s:1:"1";s:10:"separation";i:60;s:7:"version";s:5:"3.5.1";s:14:"tweet_template";b:0;s:6:"status";i:2;s:6:"result";a:0:{}s:13:"tweet_counter";i:2;s:13:"tweet_log_ids";a:1:{i:0;i:1275;}s:9:"hash_tags";a:0:{}s:8:"accounts";a:1:{i:0;s:13:"RedaktionenDk";}}