Artiklen indeholder reklamelinks
Uanset hvor stor din virksomhed er, så skal dens omdømme stadig beskyttes. Et dårligt omdømme, online såvel som offline, kan forhindre virksomheden i at indgå nye samarbejder og gøre det svært at konvertere brugere til betalende kunder.
Det gælder også, hvis du hedder Goldman Sachs.
Den amerikanske investeringsbank, bl.a. kendt for under stor polemik at have købt en bid af DONG i 2013, har hyret Danmarks tidligere statsminister og nu forhenværende sekretær for NATO Anders Fogh Rasmussen til at hjælpe med bankens omdømme.
Det skal ske ved, at Anders Fogh som konsulent skaber forbindelser til beslutningstagere og ledere over hele verden. Goldman Sachs selv lægger vægt på, at Anders Fogh Rasmussen i dag ikke bestrider et offentligt hverv eller har direkte bånd til dansk politik. Uanset dette peger flere på det kontroversielle i, at en amerikansk investeringsbank, af mange anset for at være en af de bærende kræfter bag den nylige finansielle recession, har mulighed for at ansætte en tidligere statsminister med henblik på især at forbedre omdømme.-
Selv hvis din virksomhed ikke er et amerikansk konglomerat bør du være opmærksom på din virksomheds omdømme.
Især online er der risiko for, at én utilfreds kunde gør det svært for virksomheden at konvertere kunder online fremadrettet. For mange danske virksomheder er de online kanaler i dag også de mest væsentlige og det kan således være fatalt.
Gode eksempler til skræk og advarsel tæller blandt andre Vordingborg Køkkener, Eniro og Krak. Alle har oplevet, hvordan en sur kunde har oprettet en hjemmeside alene til at smæde virksomhederne til – en hjemmeside, der ved en søgning efter virksomhedernes navn fremgår meget synligt blandt de første søgeresultater.
Det er ikke et spørgsmål om din virksomhed bliver ramt, for det gør alle i dag før eller siden. Især de mange anmeldelsessider, afledt af danske Trustpilot, har gjort det nemt for danske forbrugere at dele deres (ikke altid retmæssige) utilfredshed med det ene eller det andet.
Din virksomhed står dog ikke helt chanceløs overfor kommende dårlig omtale.
Løsningen hedder ”online reputation management” – en ydelse, du kan købe en proaktiv eller reaktivt.
Proaktiv, eller præventiv, online reputation management handler om at opbygge et ”skjold” af neutrale og positive resultater om dig og din virksomhed. Når den dårlige omtale rammer sker det således ikke så hårdt, som hvis der ingen information i forvejen var om din virksomhed.
Formålet er således at lade den dårlige omtale ”drukne i mængden”. Det er en meget effektiv tilgang i praksis anvendt af såvel virksomheder som privatpersoner.
Da tiden er en faktor i søgemaskinerne giver det god mening at påbegynde arbejdet med online reputation management før behovet er aktuelt. Hvis arbejdet først begyndes, når den sure kunde har lanceret en smædeside, tager det stadig et halvt år at overdøve siden – et halvt år, hvor interesserede kunder og samarbejdspartnere ved en simpel søgning kan se din tidligere kunde eller samarbejdspartners ensidige og uretfærdige opridsning af hændelsesforløbet.