Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
For vindmøllebranchen gælder der to parametre, når de skal have transporteret deres tonstunge vindmølledele fra fabrik til destination: Sikkerhed og pris.
En sikker vindmølletransport, det primære parameter, opnås bl.a. ved forstærkede og forlængede lastbiler med adskillige følgevogne, på forhånd planlagte og fra politiets side godkendte ruter som lægges fortrinsvis på ”skæve” tidspunkter for at undgå for meget trafik.
Prisen er op igennem krisen, hvor lønsomheden både i at producere vindmøller og at transportere dem har været støt dalende, blevet et i højere grad vigtigt parameter.
Transporten af alle dele fra fabrik til destination for en vindmølle beløber sig til cirka halvanden million danske kroner. Det tal gælder, hvis man transporterer fra fabrik og til destination med lastbil. Men det kan komme under pres, da danske Vestas har fundet ud af, at de kan spare 10-15 % ved at omlægge transporten til godstog.
At benytte sig af godstoge frem for de almindelige lastbiler er alene en god idé i de tilfælde, hvor fabrik og destination ligger langt væk fra hinanden. Vindmølledelene skal stadig transporteres fra fabrik og til godstogskinner med lastbil – det kræver noget koordination frem for “blot” at læsse vindmølledelen op på en lastbil og lade denne rejse ud i det ganske danske land.
Til gengæld er det muligt ikke alene at spare penge – men også at skabe mere sikre motorveje og rundkørsler for danskerne.
Det sker en gang eller to om året, at en vindmølletransport vælter, brager ind i en bytavle eller et helt tredje uheld.
Endnu har det ikke haft konsekvenser for menneskeliv – men det er hver gang forbundet med store materielle udgifter til oprejsning af vindmølledel, reparation af asfalt og skilte, reparation af lastbil, reparation af den eventuelt beskadigede vindmølledel samt krisehjælp til den chauffør, der har oplevet at tippe en lastbil med et lad på op imod 170 tons.
Godstoge skal ikke transportere sig rundt på kringlede veje på landet, rundt i rundkørsler og har ikke det samme behov for at gasse op og ned, som en lastbil på de almindelige danske motorveje har.
Det skaber en mere sammenhængende og en mere, vigtigst af alt, sikker vindmølletransport.
Fra transporterens side gør man meget for at undgå, en vindmølletransport ikke render ind i uheld. Blandt andet er der flere følgebiler med og ruten planlægges på forhånd og godkendes af politiet.
At det sker alligevel skyldes fx for lav fart i en rundkørsel (en ikke tilpas erfaren chauffør), et punkteret hjul (sort uheld med punkterfrie hjul) og decideret dårlig planlægning, som da en vindmølletransport bragede ind i et byskilt i midten af Aarhus i slutningen af 2010 til stor gene for alle bilisterne. Sidstnævnte resulterede i både bøde og erstatningskrav mod det vindmøllefirma, der havde stået for den fejlagtigt planlagte vindmølletransport.
Uheldsraten med godstog er lig med nul – og uanset, at antallet af ulykker taget i betragtning af antallet af transporter er meget lavt, vil transport med godstoge alligevel medvirke til at sænke uheldsraten yderligere.
Vestas planlægger at udbrede transport med godstoge frem for lastbiler til deres transport af vindmøller til hele Europa i løbet af de kommende år. Andre vindmølleproducenter ventes at følge Vestas træk og ligeledes vælge det både billigere og sikrere godstog til transport af det op imod 170 tons tunge vindmølleelementer.
