Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
For blot få år tilbage var piratkopiering af digitalt materiale – film, musik, software og så videre – et af IT-branchens største problemer.
Den nemme adgang til materialet, flere fejlslåede kampagner samt ringe lovlige alternativer betød, at mange valgte at få deres materiale ad ulovlig vej.
Men det har især de nye streamingtjenester være med til at stikke en kæp i hjulet for.
I dag har cirka 20 % af alle danske husstande et abonnement på en filmstreamingtjeneste som fx Viaplay, YouBio – eller Netflix, der alene sidder på massive 17 % af alle danske husstande. Et imponerende tal taget i betragtning af, at Netflix ikke har været i Danmark i mere end cirka et år.
Et højt antal har også abonnement til fx Spotify for musik, Mofibo til bøger og lignende tjenester.
Den nemme adgang til materialet har betydet en væsentlig nedgang i piratkopieringen til glæde for mange.
De mange streamingtjenester har ikke gjort det bedre for de, der skaber software, da der ingen tjenester rettet mod dette marked er – her benyttes i stedet for ofte en freemium model (hvor en begrænset udgave af en given software gøres tilgængelig gratis, mens man for den fulde pakke skal betale en licens) anvendes i stedet.
At piratkopiering overordnet set er i nedgang har også betydet, at færre dyre retssager køres igennem systemet.
Retssager omkring piratkopiering – hvilket fortrinsvis har været med bagmænd som implicerede, fx ejere og stiftere af såkaldte torrenttrackere – er dyre ikke alene fordi sagerne er svære at bevise, og de implicerede ofte ved, hvordan de skal skjule deres spor.
Ej heller fordi, at der skal foretages en digital bevissikring af en IT-ekspert, hvor en komplet spejling af alt udstyr hos parterne foretages. Efter den digitale bevissikring holder IT-eksperten en kopi af materialet til eventuel brug i retssagen.
Det handler i højere grad om, at vi i Danmark ingen procedure har sat op omkring retssager for piratkopiering. Der er usædvanlig lidt præcedens, tidligere domme og materiale, at dømme ud efter. Og det gør sagerne både komplekse og langtrukne – og derved dyre. Incitamentet til at anke en sag er større, er området ikke helt klarlagt juridisk.
Den store succes, tjenester som Spotify og Netflix har haft, betyder, at iværksættere og pionerer forsøger at skabe lignende modeller inden for andre brancher.
Et eksempel er danske Mofibo, der lader en lytte ubegrænset til e-bøger for et fast beløb om måneden.
I lang tid har andre iværksættere forsøgt at samle alle de danske aviser i et samlet abonnement – noget, der dog endnu ikke er lykkes.
Og i den mere interessante ende er det samme ved at ske for bl.a. kunstmalerier og e-magasiner.
Netflix hurtige udspredelse blandt danskere – hører det dog med til historien – skyldes bl.a., at mange tusinde danskere før end tjenesten var reelt tilgængelig i Danmark havde skaffet sig adgang ved hjælp af proxyer og DNS-hacks. De havde banet vejen for et hurtigt indtog ved at sprede ordet og hjælpe venner og bekendte i gang med den amerikanske tjeneste.
