Rekonstruktion af virksomheder

Artiklen indeholder reklamelinks

VirksomhedsrekonstruktionSolvens er når et firma (eller en person) er i stand til at betale sine regninger og i det hele taget opererer i plus. Insolvens er ordet for det tilfælde, at en virksomhed ikke længere er i stand til at betale regninger og ikke tjener penge nok til at dække driften. Sker dette ender selskabet ofte med en begæring om rekonstruktion, der sendes til Skifteretten – og denne kan udmunde i tre forskellige scenarier.

1)      Virksomheden kan blive erklæret reelt solvent igen efter en rekonstruktion.

2)      Virksomheden kan forsøge at opnå akkord (gældseftergivelse).

3)      Virksomheden kan blive afviklet. Sidstnævnte betyder, at virksomheden bliver stoppet og at eventuelle kreditorer ikke kan være sikre på at få deres krav dækket, med mindre, der er tale om en personligt ejet virksomhed, hvor ejeren eller ejerne er solvent, og altså ikke et selskab med begrænset hæftelse.

For at det første skal være tilfældet, skal der igangsættes en rekonstruktion af den konkurstruede virksomhed. En rekonstruktion handler om at udskille underskudsbærende dele af forretninger og samtidigt at skaffe penge til virksomheden på ny:

1)      Indskud af kapital: Kan der findes en investor, der er villig til at skyde kapital ind i virksomheden, er dette en meget ligetil måde at finde ny kapital på. Ulempen herved, at fordelingen af stemmerne i bestyrelsen typisk ændrer sig, hvis en ny investor skal redde en nødlidende virksomhed. De eksisterende ejere kan også overveje at skyde penge ind i virksomheden af egen lomme.

2)      Konvertering af tilgodehavende til kapital: Har ejere af virksomheden penge til gode, kan virksomheden reddes, såfremt ejerne er villige til at omforme deres tilgodehavender til kapital til virksomheden. Ejerne ”mister” derved på kort sigt deres penge, men undgår en konkurs af virksomheden.

3)      Akkord. Akkord kaldes også gældseftergivelse. En revisor, advokat eller tredje forhandler vil forsøge at finde en løsning mellem den nødlidende virksomhed og de eksisterende kreditorer. Kreditorerne kan have en interesse i at eftergive en del af eller hele gælden, da de delvist får mere ud af at få lidt end intet af deres gæld, og delvist fortsat har en samarbejdspartner efter rekonstruktionen.
Akkord har fået sit eget punkt her, på trods af, at det ikke handler så meget om indskud af kapital som eftergivelse af gæld – det er stadigt en vej til rekonstruktion.

4)      Optagelse af lån. En kortsigtet, men effektiv vej til (midlertidig) rekonstruktion er eftergivelse af gæld. Dette går ud på, at virksomheden låner penge af deres bank og derved forøger deres gæld, men får rede penge at gøre godt med. En rekonstruktion som denne kan betegnes lidt som at ”tisse i bukserne for at holde varmen” med fare for at bruge et lidt for populært udtryk.

5)      Sale and lease back. Virksomhedens aktiver, fx maskiner eller ejendomme, kan sælges til eksempelvis et finansieringsselskab og derved leases (lejes) tilbage. Kortsigtet får virksomheden altså penge ved at sælge maskinel og ejendomme (eller andre aktiver), men beholder brugen af dem og derved deres levebrød ved at lave en aftale om leasing.

Ovenstående 5 metoder er de mest gængse til rekonstruktioner.

Til en rekonstruktion bistår en af Skifteretten udvalgt person, hvilken oftest er en advokat og i sjældnere tilfælde en revisor. Denne har til formål at sikre, det hele foregår efter reglerne, og at alle parter får dækket deres krav i så vidt mulig grad, hvis ikke rekonstruktionen lykkes som ønsket.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
-2
1º - -2º
88%
1.89 km/h
0.59
-2.97
lør
-1.32
-4.15
søn
-1.11
-3.77
man