Artiklen indeholder reklamelinks
Internettet kan være et farligt bekendtskab for en virksomhed – hvis din virksomhed ikke tager kontrol over dens identitet på Google, vil andre med tiden gøre det. Og du ønsker ikke, at andre eller eventuelt Google skal bestemme, hvad potentielle kunder skal læse om dig, når de bruger Google eller anden søgemaskine til at søge på dit firmanavn.
Alternativet hertil hedder at benytte dig af forebyggende online reputation management. Ideen her er, at din virksomhed opbygger en række ressourcer omhandlende virksomheden for på denne måde at komme anden omtale i forkøbet.
Derved ikke sagt, at anden omtale ikke kan være positiv – det kan den, og online reputation management kan derved være ganske unødvendigt. Men ligesom en husforsikring er reputation management rigtigt godt at have, skulle problemet rent faktisk opstå og ens virksomhed pludseligt blive udsat for dårlig omtale.
Det var nemmere før i tiden.
Dengang, hvor hestevogne trak bilerne og hvor man sendte knægten ud for at købe ind. Dengang kunne folk i byen sagtens sige uheldige ting om ens forretning uden, at det var et problem uden for byen.
Det er blevet ændret med internettet. Når et stykke indhold, fx en klage over en virksomhed, først er blevet lagt online, bliver den der også. Det er ikke til at fjerne igen. Og samtidigt forventer vi i vores digitale verden – hvor folk nede på 10 år er online overalt med deres mobiltelefon på Facebook, Twitter og Google Plus er tilgængelige døgnet rundt – at virksomhederne svarer prompte på de sociale medier.
Er en virksomhed lang tid om at svare på en række klager på fx virksomhedens Facebook-profil, kan dette blive set som et tegn på mange ting. For eksempel svaghed og skyld. Men det bliver ikke set som et positivt tegn.
Ved på forhånd at have engageret sig i online reputation management sikrer virksomheden sig at det vigtigste visitkort ud ad til nogensinde – første side på Google for virksomhedens navn – er under kontrol.
Selvom man som virksomhed bruger tid og ressourcer på at opbygge en række ressourcer med det formål at danne en beskyttende hinde online omkring virksomheden, er der ingen garantier.
Laves der en tilpas stor fejl, som får tilpas megen opmærksomhed, vil denne også tilegne sig ekstra opmærksomhed i søgemaskinerne – og derved i sidste ende komme op og rangere højere i søgeresultaterne end de sider, virksomheden selv har opbygget.
Derfor må online reputation management ej heller blive en sovepude for virksomheden på nogen måde. Virksomheden skal stadig sørge for at levere god service og et godt produkt – selv en dygtig online-mand med tid og penge på hænderne kan ikke forvandle vand til vin.
I den forbindelse skal det dog siges, at man ved at starte i god tid og dedikere løbende tid og penge til at opretholde en række stærke ressourcer online omkring ens virksomhed, man selv har kontrol over, står stærkt, når den dårlige omtale engang falder. Og det kan alle de ældre virksomheder fortælle – den skal nok falde på et tidspunkt. Spørgsmålet er blot, om du til den tid er forberedt.