Portræt: Flygtningenævnet

Flygtningenaevnet

Flygtningenævnet er en domstolslignende institution under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Flygtningenævnet har til hovedopgave at behandle klagesager, der opstår som følge af en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen på asyl-området.

Disse afgørelser vil typisk omhandle afslag på opholdstilladelser, inddragelse af opholdstilladelser eller sager om tidsbegrænset opholdstilladelse. Derudover kan det være sager, der handler om, at Udlændingestyrelsen har inddraget diverse rejsedokumenter, hvilket i praksis betyder, at den involverede i sagen ikke kan forlade landet lovligt.

Flygtningenævnet er med andre ord den mulighed som asylansøgere har for at få genbehandlet deres sager, for at sikrer, at de ikke er blevet fejlbehandlet eller behandlet i uoverensstemmelse med Udlændingeloven.

Flygtningenævnets organisation

Flygtningenævnet består af én formand, en række næstformænd, samt medlemmer med tilknytning til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

De forskellige medlemmer vælges ud fra en række krav:

  • Formanden for Flygtningenævnets formand skal være højesteretsdommer eller landsdommer. Formanden vælges efter indstilling fra Domsstolsstyrelsen og vælges for en fireårige periode. Formanden har herefter ret på genbeskikkelse i to gange fire år yderligere, såfremt kravene til medlemskab er opfyldt.
  • Næstformændene i Flygtningenævnet skal være dommere. Ligesom formanden indstilles medlemmerne af Domstolsstyrelsen og vælges derefter af det siddende formandskab. Næstformændene vælges for en fireårige periode og har ret til genbeskikkelse på yderligere fire år, såfremt kravene til medlemskab er opfyldt.
  • De resterende medlemmer af Flygtningenævnet skal være advokater, eller ansat i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement. Dog er ansatte i Flygtningenævnets Sekretariat undtaget. Advokaterne indstilles af Advokatrådet, mens de resterende medlemmer indstilles af Udlændinge- og Integrationsministeren. Medlemmerne vælges i en fireårige periode, og har ret til genbeskikkelse, såfremt kravene om medlem er opfyldt.

Udover de overstående regler, er der en række andre krav til Flygtningenævnets medlemmer. Såfremt et medlem ikke længere betjener det erhverv som berettigede dem til en plads i nævnet, vil de miste deres medlemskab. Derudover vil alle medlemmer miste deres medlemskab den måned de fylder 70 år. Slutteligt har Flygtningenævnets medlemmer mulighed for selv at fratræde deres stilling.

Herudover kan medlemmerne kun afsættes, hvis der er tale om brud på Retsplejelovens regler for dommere.

Den 3. juli 2018 bestod Flygtningenævnet af én formand, 24 næstformænd, 19 advokater og 41 medlemmer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Flygtningenævnets virke

Som tidligere nævnt er Flygtningenævnets opgave at håndtere sager om flygtninge, der har fået afslag på asyl-relaterede sager, som eksempelvis en forlængelse af deres opholdstilladelse. I første omgang er det dog Udlændingestyrelsen, der tager stilling til om en asylansøger er berettiget til asyl eller ej.

Såfremt Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl vil sagen automatisk blive anket til Flygtningenævnet, som derefter tager stilling til Udlændingestyrelsens afgørelse.

Ved behandling af en sag i Flygtningenævnet vil enten formanden eller en næstformand være til stede som mødeleder. Derudover deltager en advokat, samt en repræsentant fra Udlændige- og Integrationsministeriet. Medlemmerne har hver én stemme og sagerne afgøres ved stemmeflertal.

Når en afgørelse er truffet i Flygtningenævnet er denne endelig og kan ikke ankes til domstolene.

Rådets sammensætning

Den nuværende sammensætning i Flygtningenævnet har ikke altid set ud som den gør i dag. Da nævnet blev oprettet i 1983 bestod det af tre medlem udpeget af henholdsvis socialministeren, justitsministeren og udenrigsministeriet, samt to medlemmer fra Dansk Flygtningehjælp.

Efterfølgende har medlemmer være udpeget af Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og efterfølgende også af Udenrigsministeren, inden det overgik til være et medlem udpeget af Flygtninge- og Integrationsministeren.

Dansk Flygtningehjælps rolle

Fra Flygtningenævnets oprettelse i 1983 og frem til 2002 var Dansk Flygtningehjælp en del af nævnet. I 2002 mistede Dansk Flygtningehjælp deres plads i nævnet, indtil de i 2012 igen blev en del af Flygtningenævnet. I 2016 besluttede regeringen så igen at fratage Dansk Flygtningehjælp deres plads i nævnet.

Begrundelsen fra regeringen var, at man ville sikre, at Flygtningenævnet var hundrede procent politisk uafhængigt, hvilket man mente kunne blive et problem med Dansk Flygtningehjælp som medlem.

Modsat lød kritikken, at udelukkelsen af Dansk Flygtningehjælp ville svække kompetencerne i Flygtningenævnet. Dansk Flygtningehjælp mente selv, at udelukkelsen ville betyde, at Flygtningenævnet ville få svækkes deres viden asylansøgernes baggrund, samt om de lande, hvor asylansøgere kom fra.

Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder var også skeptiske overfor beslutningen. Deres opfattelse var, at jo flere relevante aktører, der var med til at afgøre sagerne, jo mere sikker var man på, at der blev truffet de rette beslutninger.

I 2015 foreslog Danske Folkeparti helt at nedlægge Flygtningenævnet, blandt andet med en begrundelse, at der blev brugt for mange ressourcer på klagesagerne.

Kritik af Flygtningenævnet

I takt med at udlændige- og flygtningespørgsmålet er blevet et stigende fokusområde i dansk politik, er der også kommet større fokus på Flygtningenævnet og deres afgørelser.

Blandt andet har Flygtningenævnet ved flere lejligheder havnet i søgelyset hos FN. Blandt andet har Børnekomiteen, Torturkomiteen og Menneskerettighedskomiteen været ude efter Flygtningenævnets afgørelser.  Kritikken har blandt andet gået på, at Flygtningenævnet ikke i tilstrækkelige grad har undersøgt, hvorvidt flygtninge var i risiko for at blive udsat for tortur i deres hjemland.

Kritikken har også affødt kritik af Flygtningenævnet i Danmark, hvor blandt andet DIGNITY – Dansk Center mod Tortur har været utilfreds med mængden af sager, der har affødt kritik fra FN’s komiteer, har været for høj.

Kritikken fra FN har i flere omgang fået Flygtningenævnet til at revurdere de konkrete sager. Dog betyder kritikken fra FN’s komiteer ikke altid, at Flygtningenævnet i sidste ændrer i deres afgørelser.

Se mere om Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside

wordtwit_posted_tweets:
a:1:{i:0;i:3570;}
wordtwit_post_info:
O:8:"stdClass":13:{s:6:"manual";b:0;s:11:"tweet_times";s:1:"1";s:5:"delay";s:1:"0";s:7:"enabled";s:1:"1";s:10:"separation";i:60;s:7:"version";s:3:"3.7";s:14:"tweet_template";b:0;s:6:"status";i:2;s:6:"result";a:0:{}s:13:"tweet_counter";i:2;s:13:"tweet_log_ids";a:1:{i:0;i:3570;}s:9:"hash_tags";a:2:{i:0;s:0:"";i:1;s:20:"Fjern term: Portræt";}s:8:"accounts";a:1:{i:0;s:13:"RedaktionenDk";}}
Tagged under