Artiklen indeholder reklamelinks
Hos vores svenske naboer er der lige nu stor debat efter et radioindslag, hvor de beige plastre anklages for at være racistiske.
Anken går på, at plastrene er for hvide og derfor alene passer til hvide mennesker, mens de med en lidt mørkere lød bliver ”mærkede” af de krænkende plastre.
Sverige er – set fra vores side af Øresund – kendt for at være meget påpasselige med racespørgsmål. Samtidigt er indtrykket fra Malmø og øst for, at Danmark er et lukket land præget af Dansk Folkeparti især.
Vi har på Erhvervsnyhederne.dk forsøgt at finde ud af, om plastre reelt er for hvide mennesker – eller om det er et problem, der hører Sverige til.
Danske Webapoteket sælger, udover håndkøbsmedicin og almindelig receptpligtig medicin, også mange plastre.
Her kommer sagen i Sverige som en stor overraskelse, da ingen danske kunder har gjort opmærksom på ’problemet’ før. Administrerende direktør Trine Persson er åben for at føre hvide, brune og sorte plastre, men det skal følge en faktisk efterspørgsel på produktet.
Ikke alene plastre er almindeligvis hvide – det gælder også for medicin, der almindeligvis kommer som hvide piller i hvide glas.
For Webapoteket gælder det om, at sortimentet af plastre har de rigtige egenskaber fremfor de rigtige farver – det vil sige at en mindre blødning stoppes og såret kan heles uden at blive forstyrret.
Hvis leverandører derudover tilbyder brune og sorte plastre vil de blive tilbudt i sortimentet – hvis da kunderne faktisk efterspørger det.
Indtil nu har ikke én kunde efterspurgt plastre i specielle farver – hverken siden Webapoteket begyndte at sælge online i 2009 eller før det i almindeligt apotek-regi.
Forlystelsesparken Astrid Lindgrens verden var for nyligt i vælten for at have gardiner, hvor to sorte børn viftede med palmeblade. Disse blev efter mediedækning og hårdt pres fjernet og erstattet med ensfarvede gardiner.
Ligeledes brugte Astrid Lindgren ordet ”negerkonge” i sine historier om Pippi Langstrømpe. Nyere oplag er de klassiske historier er skrevet om, således ordet ikke er en del af historien.
Svenskerne har også ændret navnene på mere end 4.000 fugle, da man mente, de på den ene eller anden måde var krænkende (!).
Den svenske debat går nu på, om det skal være muligt at købe mørke og sorte plastre, således du ikke kan se plasteret på en mørklødet person. Den venstreorienterede svensker Paula Dahlberg med rødder i Columbia leder protesterne og har bl.a. været inviteret til debat om emnet i den svenske P1.
Et større svensk apotek var inviteret med til debatten i Sverige og lover nu at finde leverandører, der kan levere de brune og sorte plastre til de svenske apoteket.
Noget, Trine Persson fra Webapoteket i Danmark ikke har planer om – naturligvis med mindre, at der opstår en efterspørgsel for det.
At plastre, medicin og andre produkter er hvide kaldes af svenske Paula Dahlberg for ”hvidhedsnormen”. Denne norm stammer fra et (engang mere racistisk) samfund, hvor de hvide individer er normen og hvor produkter er bygget op omkring disse.