Artiklen indeholder reklamelinks
Der findes mange gode grunde til, at de danske online apoteker har succes. Men i takt med at markedet for apotekervarer vokser online, bliver der også flere svindlere, der vil have en del af kagen. Ligesom med alle andre typer webshops, skal man nemlig være opmærksom på visse faresignaler, før man handler hos dem.
Hvis du falder over en hjemmeside, der sælger medicin, som man normalt skal have en recept for at bestille, er det et klart faresignal. Disse steder bør man ikke handle, da der sandsynligvis er tale om kopivarer eller en anden form for falskneri.
Kopimedicin kan være farligt. I nogle tilfælde får man blot virkningsløs medicin, men i andre tilfælde får man giftig medicin, eller medicin, hvor der ikke er styr på doserne. Selv virkningsløs medicin kan være farligt, hvis man i øvrigt er afhængig af den ægte medicins virkning.
Inden du i det hele taget bestiller medicin, som du har fundet på nettet, bør du naturligvis have afklaret med din læge, hvad dit behov er. Hvis den medicin, du skal bruge, kan købes i håndkøb, bør du have afklaret det med din læge, om det er den rette medicin for dig, især hvis du i forvejen får anden medicin.
E-mærket er et efterhånden velkendt logo, som man ser på mange danske webshops. Mærket gives til webshops, der har deres adresseoplysninger tydeligt fremme, og hvor betalingsmulighederne er sikre. E-mærket er derfor godt at kende, og altså ikke blot, når det gælder et online apotek.
For webshops, der sælger medicin, er der desuden et andet mærke, som er godt at kende. Det er EU-mærket, der gives til hjemmesider, der er godkendt til at sælge medicin. De skal desuden overholde deres egne landes lovgivninger på området.
Selvom sådanne mærker godt kan kopieres og bruges uden tilladelse, kan man som forbruger altid klikke sig ind på mærkningsordningens hjemmeside og se en liste over virksomheder, der er blevet godkendt til at bruge mærket. Har man altså den mindste tvivl, bør og kan man undersøge sagen nærmere, før man handler.
Selvom det kan lyde næsten farligt eller besværligt at handle sine apotekervarer online, er det dog vigtigt at nævne, at der fortsat er masser af fordele ved at handle online – ganske ligesom der er ved andre typer butikker.
For folk med tabubelagte sygdomme kan det blive mere overkommeligt at få taget hul på behandlingen, hvis den ubehagelige konfrontation på apoteket kan undgås. For andre, der ikke bor centralt, kan det være næsten umuligt at komme omkring et apotek efter arbejde.
Ligesom med tøj, sko, bøger og mange andre produkter, har det også sine fordele, at man i fred og ro derhjemme har tid til at læse nærmere om hvert enkelt produkt, samt undersøge alternativerne, før man gør sit køb. Når man har fundet et godt apotek online, kan man altså med fordel handle der.