Medicinpriser holdes nede

Særligt system er med til at holde medicinpriserne nede

Artiklen indeholder reklamelinks

Medicinpriser holdes nede

Inflation og vækst i forskellige økonomiske indikatorer er med til at få priserne til at stige, når man alene kigger på kroner og øre. Det er en helt naturlig udvikling, men det er ikke alle produkter, der oplever stigende priser.

Priserne på receptpligtig medicin er nemlig faldet med hele 44 procent, når man sammenligner priserne i 2007 med priserne i 2017.  Det skriver finans.dk i en artikel fra Ritzau.

En af grundene til faldet i priser på receptpligtig medicin er ifølge Søren Beicker Sørensen, der er chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen, det system vi har i Danmark omkring receptpligtig medicin og apotekernes håndtering af det.

Hemmelige bud og kopier

Selvom man normalt associerer kopivarer med dårligere kvalitet, og vi bliver advaret mod falske kopier på mange andre områder, er medicinalindustrien lidt anderledes. Her er der nemlig ikke syninger, som kan gå op, eller elektronik med dårlige komponenter.

I medicin handler det i grove træk om aktive stoffer, og derfor kan man godt få samme effekt ud af et kopiprodukt, som det oprindelige. Medicin kan man få patent på, men det udløber efter nogle år, og når det gør det, kan man lave billigere kopier med samme effekt.

Apotekerne er tvunget ved lov til at tilbyde et billigere alternativ til det, som lægerne udskriver, hvis der er et billigere produkt med samme effekt som det specifikke produkt, lægen udskriver en recept på.

Hver anden uge skal sælgerne af medicin melde priser ind til Lægemiddelstyrelsen, så de har en liste over priser på medicin. De bud er hemmelige, og der er en god grund til, at man gerne vil have det laveste bud – apotekerne skal jo tilbyde det billigste alternativ.

Patenter gør sygehusenes medicin dyrt

Hospital dyr medicin

Modsat når man henter sine p-piller eller stærke skælshampoo på apoteket, eller bestiller det hjem fra et online apotek, er der ingen besparelser for sygehusene, der skal bruge det nyeste medicin. Her er der nemlig som oftest patent på medicinen.

Det betyder, at der ikke kan laves billigere kopier, og derfor kan producenterne af den nye medicin, som kunne være kræftmedicin eller lignende, sætte prisen højt. Der er ikke den samme konkurrence, fordi forskning er det vigtigere inden for kræftområdet, end det er inden for skæl.

Den nye viden, der kommer frem er god for vores muligheder for at behandle eksempelvis kræft effektivt, men det er også grunden til, at prisen typisk vil være højere.

Besparelser for det offentlige på receptmedicin

Den medicin, man kan bestille hjem fra sit online apotek, som er receptpligtig, kan være koblet sammen med tilskud fra det offentlige. Hvis man har brug for meget medicin, kan man få tilskud til det, så man har en økonomi, der reelt kan køre rundt.

Tilskuddene fra det offentlige hænger naturligvis sammen med prisen på medicinen, så det offentlige sparer også penge, når den receptpligtige medicin falder i pris. Derfor kan det offentlige også have oplevet besparelser hen over de seneste 10 år.

Om der samlet set har været en besparelse i det offentlige på medicin er mindre sandsynligt, siger Kjeld Møller Pedersen, Sundhedsøkonom fra SDU til finans.dk.

Priserne på den dyrere medicin brugt på hospitaler og sygehuse er nemlig med til at trække det samlede regnestykke i den anden retning.