SEO tips: Er det et godt site, der linker til dig?

Artiklen indeholder reklamelinks

Inden for søgemaskineoptimering (engelsk forkortet SEO for engelske Search Engine Optimization) er det at skabe relevante indgående links til dit website et vigtigt parameter.

Disse links bruges af Google til at afgøre, hvorvidt det er dig, der skal lægge nummer 1 på gode og indtjenende keywords – eller om det er en af konkurrenterne, der skal have pladsen og kunderne.

Tidligere var alle links gode links

For blot halvandet år siden var så godt alle links, du havde mulighed for at lave til dit website også gode links – de hjalp dig til at få bedre placeringer i søgemaskinerne.

Sådan er det ikke længere.

Dårlige links – her forstået som links fra irrelevante sider af lav kvalitet – giver i bedste fald ingen resultater i jagten på bedre søgeresultater. I værste fald bliver du derangeret og dine konkurrenter stormer frem dine gode intentioner til trods.

At definere hvilke indgående links, der er gode og hvilke, der er irrelevante og som du derfor bør undgå at skabe til dit site, kræver et vist “øje”.

Herunder får du 5 gode SEO tips til at finde ud af, om det link, du er i gang med at bygge også er noget værd:

  1. Hvad handler andre artikler på siden om? Relevante links betyder alt i dag. Et link fra en relevant side bliver af Google set som en anbefaling fra et site, der “har noget at skulle sige” i forhold til dit emne. Et lavpraktisk eksempel vil her være, hvis du har en webshop, der sælger tøj – et super godt SEO tip er her at skaffe links fra modeblogs og andre sider, der handler om tøj. De links vil være stærkere og skabe bedre resultater i Googles søgemaskine end et link fra en bil-side.
    Links fra mere suspekte sider omhandlende fx erotik og gambling bør du som hovedregel helt undgå.
  2. Har siden selv mange indgående links? Ved hjælp af værktøjer som Ahrefs.com og Opensiteexplorer.com kan du se, hvor mange indgående links en given side har. Den grove regel er her, at des flere indgående links, des mere værdi er der også at hente ud af siden. Hvis den side, du får et link fra, selv ingen links har, er der ej heller særlig megen værdi at hente.
  3. Er siden i forvejen vellidt af Google? Et andet værktøj, du med fordel kan bruge, hedder SearchMetrics. Her kan du se hvor synlig et givent site er i søgemaskinerne. Des mere synligt sitet er, des mere værdi vil der også være i at hente et link fra denne side. En helt usynlig side vil ikke have samme pondus.
  4. Linker siden ud til alt muligt? Hvis siden, du ønsker et link fra, i forvejen linker ud til sider med emner i øst og vest er der automatisk mindre værdi at hente på sitet. Vælg sites, der kun linker ud, når det giver mening at gøre det.
  5. Er siden vellidt på de sociale medier? Med førnævnte værktøjer – både Opensiteexplorer, Ahrefs.com og SearchMetrics kan du se, hvor mange “Likes”, “+1’er” og tweets en given side har. Den grove hovedregel er igen, at flere helt automatisk er lig med bedre.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
-1
1º - -1º
91%
1.29 km/h
0.59
-2.97
lør
-1.32
-4.15
søn
-1.11
-3.77
man