Regeringen og Folketinget har med vedtagelsen af en række reformer i 2024-25 etableret et ambitiøst skatte- og erhvervsinitiativ, der sætter fokus på bæredygtighed og innovation. Fra 2025 træder en grøn skattereform i kraft, som bl.a. indfører CO₂-afgifter på processer i erhvervslivet, samtidig med at støtteordninger til forskning, investering og iværksætteri markant styrkes.
Ifølge Deloitte implementeres der en emissionsafgiftslov, der strømline CO₂-afgiften på kvotesektoren ved gradvist stigende satser: fra omkring 85,20 kr./ton CO₂ i 2025 op til 355,80 kr./ton i 2030 (i 2015-priser). Samtidig kan kvotevirksomheder få delvis refundering af afgiften til komfort-energibrug, og visse procesaktiviteter får nye, reducerede satser. Formålet er at skabe forudsigelige rammer frem for simple afviklinger.
Som en del af reformpakken introducerede parlamentet også en kraftig stigning i CO₂-afgiften på fossile brændsler – hele 400 % fra 2025 – ledsaget af lavere energiafgifter på CO₂-neutrale aktiviteter. Ifølge EY betyder det, at mange virksomheder oplever øgede omkostninger, men kan søge om delvis kompensation ved sektorrelateret procesbrug (EY Tax Alert).
Reformer af selskabsskatten og investorincitamenter retter sig mod startup- og vækstmiljøet. Fra 1. januar 2025 er udbytte fra unoterede porteføljeandele (<10 % ejerskab) skattefrit – en ændring der skal øge institutionel og udenlandsk kapitaladgang til danske virksomheder, herunder mindre iværksættere (Internago, KPMG).
Forskning og udvikling får også væsentligt løft: R&D-fradraget er hævet til 108 % i 2025 (stigende til 110 % i 2026 og videre til 120 % i 2028), og virksomheder med skattemæssige underskud kan få udbetalt op til 5,5 millioner DKK i forudbetalt skatteværdi på R&D-omkostninger (Leyton, Dania Accounting). Dette skal skalere innovation, især i tech- og biotech-sektoren.
Grønne investeringer understøttes af statslig støtte: EIFO’s Green Investment Support Scheme har i 2025 fået tildelt yderligere 500 millioner DKK. Virksomheder kan modtage op til 15 % i tilskud til etablering af produktion af fx vindkomponenter, elektrolysere og andre klimainnovative løsninger. Ordningen er del af finansloven for 2025.
Det grønne landbrug står også foran markante ændringer: Danmark planlægger at indføre verdens første CO₂-afgift på husdyrsektor fra 2030. Afgiften er på 120 kr./ton CO₂ i første fase og stiger til 300 kr./ton i 2035. Samtidig etableres et 40 mia. kr. klimapulje til naturgenopretning og støtte til landbrugets grønne omstilling (The Guardian, Reuters, FT).
For erhvervslivet betyder disse reformer, at skatteprofilen ændres betydeligt. CO₂- og energiafgifter rammer tungere, men kombineres med betydelige incitamenter til grøn investering, innovation og kapitaltilførsel. Startup-virksomheder, der satser på R&D, opnår likviditetsfordele, mens etablerede virksomheder i energitunge sektorer får tidlig koordineret planlægning.
Sammenfattende repræsenterer reformpakken en velafbalanceret sammensmeltning af grøn ansvarlighed og erhvervspolitisk støtte. Det er en ambitiøs model, der skal styrke Danmarks position som klimamedlemmer og innovationshub. For erhvervslivet gælder det nu om at få udnyttet incitamenterne og transformere transformationens nødvendighed til blev levet vækst.
