Tag kontrol over dit virksomhedsnavn i søgemaskinerne

 

Hvor mange resultater ejer du, hvis du søger efter dit firmanavn på Google? 1, 2, 5? I den ideelle verden ejer man alle 10, siger søgemaskineekspert, da man herved kan undgå at dårlig omtale af ens virksomhed fjerner kundegrundlaget.

John Nielsen, ejer af OnlineSynlighed.dk, har ét godt råd til virksomheder, der endnu ikke er ramt af dårlig omtale på nettet:

”Gå i gang med at lave en form for præventiv online reputation management. Det tager meget mindre tid at overdøve dårlige resultater, hvis du er på forkant og har etableret stabile resultater på en søgning efter dit brandnavn, inden den dårlige omtalte rammer”.

At tage kontrol over ens brand, ens firmanavn, på Google vil sige, at man kreerer og ejer de første ti resultater på Google. John Nielsen foreslår 10 forskellige resultater, man kan lave selv for meget få penge og få timer:

  1. Ens firmas website vil for de flestes vedkommende helt automatisk komme op at ranke som nummer 1. Firmaets website er stærkt.
  2. Man kan vælge at købe firmaets navn også som et ”.com”-domæne. Har du mitfirmanavn.dk kan du købe mitfirmanavn.com og blot lave, eller få lavet, en mindre kopi af ens danske website, blot med engelske tekster. Eventuelt blot en enkelt side, der forklarer, hvem firmaet er. Denne vil også, fordi at siden handler om virksomheden og domænenavnet er lig firmaets navn, ranke højt.
  3. Du har mulighed for at oprette en profil på Facebook. Facebook-brugere har derefter mulighed for at ”Like” virksomheden. Er der blot en smule aktivitet og har virksomheden skrevet en god beskrivelse af sig selv på Facebook-siden vil denne også med tiden rangere højt i søgeresultaterne.
  4. Opret en profil på Googles sociale netværk Google Plus. En teori er, at dette sociale netværk er mere værd end de andre, da det er ejet af Google.
  5. Opret også en profil på Twitter og snup derigennem endnu et søgeresultat.
  6. Opret en profil på det offentlige Rådgiverbørsen. Som et offentligt website rangerer dette højt i søgeresultaterne på dit firmanavn.
  7. Opret en profil på Amino Bizz. Amino er en dansk iværksætterportal og på underportalen Bizz har du mulighed for at oprette din virksomhed og følge andre virksomheder.
  8. Opret et tredje website om dit firma – for eksempel omminvirksomhed.dk, der kan kapre endnu et resultat.
  9. Skriv en lang og forklarende tekst om din virksomhed på din personlige blog og se denne stige til tops.
  10. Skriv en lang og forklarende tekst om virksomheden på en vens firmawebsite eller blog og brug dette som det tiende resultat.

Der er mange andre websites, hvor du har mulighed for at oprette en profil til din virksomhed og lade denne kapre en plads i søgemaskinerne. Herover er blot nævnt de stærkeste og de mest ”lavt hængende frugter”.

2 timer nu eller 20 timer senere

John Nielsen forklarer, hvorfor virksomhederne skal bruge tid på at lave alle disse profiler og websites nu:

”Det tager måske to timer nu at kreere alle disse websites og profiler og skrive en kort tekst til alle. Herefter skal man blot lade tiden gøre sit arbejde. Siderne vil helt automatisk opsamle autoritet med tiden og det bliver sværere at vippe dem af pinden, des længere der er gået.”

Hvis et negativt resultat så senere dukker op rangerer det ikke på første side af Google – og så er det blot et fåtal, der vil se resultatet.