Tekst er også et kreativt produkt

Tekst er også et kreativt produkt – derfor kan du ikke tage andres

Artiklen indeholder reklamelinks

De fleste ved godt, at man ikke må kigge efter i skolen. Den samme læring burde måske blive repeteret for de voksne, der arbejder med markedsføring, opbygning af hjemmesider, tekstforfatning og så videre, fordi det sker stadig i stor stil. Og så er det meget ulovligt.

Man ved godt, at man ikke bare kan kopiere Avengers Endgame og så sælge den eller vise den for dem, man har lyst til. Der er rettigheder bundet op på det kreative projekt, som har kostet tid og penge at lave – ligesom der er med malerier for kunstnere og billeder for fotografer. Det er deres kreative produkter, og rettighederne til brugen af dem er deres.

Sådan er det også bare med tekst. Og det behøver ikke være lange romaner, man ikke må planke i sin helhed. Også mindre stykker tekst som beskrivelse af dine ydelser eller produkter er beskyttet af ophavsretten, så længe du har skrevet dem selv, og de er lange nok.

Det er selvfølgelig ikke nok at skrive ”Flot græsplæne!”, og så har du rettighederne til den sammensætning af de to ord resten af dit liv. Der skal være noget unikt over det, men man når hurtigt en mængde, som gør ens tekster unikke.

Advokaten kan blive nødvendig

Få hjælp af en advokat, hvis din tekst er blevet kopieret

Hvis man opdager, at ens tekst, billeder, videoer eller andet er blevet kopieret og brugt, kan man have ret til godtgørelse. Det koster noget at bruge materialer, som andre har lavet, og det kan retten dømme den skyldige i kopiering til.

I nogle tilfælde er det mange tusinde kroner, der er tale om, og det er de færreste, der siger nej tak til det. Det er bare ikke altid let at få folk eller virksomheder til at betale for deres ugerninger. Derfor kan det være nødvendigt med en advokat på sagen.

Her er det naturligvis en god idé med en advokat, som ved noget om ophavsret. Det kan få det hele til at glide lidt lettere.

Et overset aspekt af dette er, at det er vigtigt at sikre nogle beviser. Ofte er reaktionen, når nogen bliver taget i at have kopieret ens kreative produkter og immaterielle rettigheder, at det kopierede bliver fjernet. Hvis du fx tager en konkurrent i at have kopieret dit indhold, og du gør konkurrenten opmærksom på det, kan du næsten med garanti se, at det bliver fjernet meget hurtigt derefter.

Kig efter licenser

Hold øje med licenser på det materiale, du bruger

Lav en søgning på nettet. Klik på et link på Facebook. Gør et eller andet på internettet, og så godt som straks kommer der en masse tekst, billeder, videoer og meget andet, man jo egentlig meget let kan kopiere og selv bruge, hvis man har lyst til det.

Som nævnt ovenfor går det bare ikke. Man må naturligvis ikke bruge det, man ikke har ret til, men flere steder er der samlet materialer, man gerne må bruge – men der kan være retningslinjer tilknyttet.

Forskellige licenser kan nemlig hjælpe med at finde de materialer, du gerne må bruge. Eksempelvis den licens, som hedder CC0. CC står for Creative Commons, og deres forskellige niveauer af licenser indikerer, hvordan du må bruge materialerne. CC0 er lavet for at sige, at alle rettigheder er afgivet, og man må bruge materialet, som man har lyst, selvom der kan være tilfælde, hvor det ikke er sådan.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Scattered Clouds
7
18º - 6º
90%
1.9 km/h
18.15
13.52
man
19.05
11.74
tirs
21.95
14.2
ons