Uvidenheden om cloud computing er overraskende stor

Artiklen indeholder reklamelinks

Uvidenhed om cloud computingTrine Bramsen fik i 2013 stor opmærksomhed, da hun bad IT-arbejderne i Danmark om at “droppe tennissokkerne” og stoppe med at tale “nørdsprog” blandt hende og hendes veninder.

Men Trine Bramsen, den nu forhenværende IT-ordfører for Socialdemokraterne, der foruden at sætte ild i det danske IT-community bl.a. ikke kendte forskel på forskellige typer af cookies, er ikke den eneste, der har svært ved at definere de gængse IT-begreber.

En nylig undersøgelse fra amerikanske Citrix viser, at der blandt befolkningen er – set fra et IT-kyndigt synspunkt, vel at mærke – en overraskende stor uvidenhed om, hvad skyen, cloud computing, egentligt er for noget.

Som eksempel viste undersøgelsen, der blev foretaget på ‘almindelige mennesker’, at lige over 50 % ikke mente, de nogensinde havde brugt en cloud-baseret tjeneste. Det viste sig dog, at 95 % af dem havde brugt netbank, et socialt netværk, fildelingstjenester som Dropbox og SugarSync eller havde en Gmail- eller Hotmail-konto.

Den samme undersøgelse viste, at 14 % løj sig til viden om cloud computing under jobinterview og 17 % under dates ditto – omend undertegnede har svært ved at forestille sig emnet “cloud computing”, “it service” eller “netværksswitch” komme op under en date. 22 % løj samlet set om at vide noget som helst om cloud computing.

Er cloud computing bare et unødvendigt buzzword?

Kommentarer om samme undersøgelse spørger, om cloud computing reelt set bare er et unødvendigt buzzword for det, der er kendt som “internettet” for almindelige mennesker. Det blandt andet fordi, at cloud computing er og har været en fast del af internettet i så mange år, og fordi der er tvivl om definitionen.

Vi snakker fx om at lægge vores data og tjenester “i skyen”, velvidende at cloud computing forudsætter ikke blot en, men et næsten uendeligt antal individuelle “skyer”, vi lægger vores data i.

Kommentarerne stiller spørgsmålet, om cloud computing er et unødvendigt buzzword for de, der ønsker at fremstå som noget andet, end de er – for eksempel til en jobsamtale eller en date (!!) som Citrix’ undersøgelse foreslår.

Store fordele ved cloud computing

For de danske virksomheder gælder det, at cloud computing tillader dem at begrænse deres udgifter til IT, at blive mere fleksible og at nytænke deres IT-service. Det vigtige er her ikke buzzwordet, men faktisk at få migreret deres tjenester op i skyen, således at medarbejderne har adgang overalt til deres dokumenter og services.

Med cloud computing overtager hosten samtidigt driftsansvaret, og virksomheden kan derved fralægge sig samme. Cloud computing med en troværdig udbyder er overordnet set anerkendt som en særdeles stabil løsning – mere stabil, end de fleste virksomheder vil kunne komme op med under egen IT-afdeling.

De mindre udgifter og den stabile drift samt de nu mere fleksible medarbejdere er dog 3 mindre fordele, der totalt blegner ved siden af nogle af de, der af brugere i Citrix’ undersøgelse blev foreslået:

Især det, at man kunne arbejde nøgen hjemmefra, at man kunne lægge i solen på stranden og arbejde eller at man kunne dele dokumenter uden at møde en ubehagelig person ansigt til ansigt blev nemlig foreslået som værende de største fordele.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Broken Clouds
6
10º - 5º
89%
5.16 km/h
9.36
4.68
lør
13.39
6.91
søn
10.49
6.06
man