Ved du hvad søgemaskineoptimering indebærer?

 

 

hvad er seo

Med internethandelens eksplosive vækst de senere år, er konkurrencen om at ligge godt i Googles søgeresultater blevet intens for de områder, hvor der er mange om buddet. Selv for nicheområder er det ikke længere givet, at man ligger godt, bare fordi man beskæftiger sig med en niche. Derfor er begrebet ”søgemaskineoptimering” også efterhånden noget, som rigtig mange har hørt om. Alligevel er SEO et lidt mystificeret begreb, som lyder svært.

Er søgemaskineoptimering ikke bare noget man betaler sig fra?

Man kan næsten altid betale sig til det, man gerne vil have. Men tror man, at det handler om at smide et par knaster efter en af de der opreklamerede konsulenter i branchen, så tager man fejl. Hvis man vil betale sig fra at få en fed placering i Google, bliver det hurtigt rigtig dyrt. Det kan dog godt lade sig gøre, men der er også mange ting, som man selv kan ordne.

En fejl, som mange begår, er at poste tusindvis af kroner i Google Adwords og forvente en bedre konverteringsrate. Det, man glemmer, er bare, at en betalt førsteplads i Google ikke hjælper meget, hvis den hjemmeside, man bliver mødt, ikke er god eller indbydende. Men så kan man bare købe en god hjemmeside, eller hvad?

En god hjemmeside skal til – især, hvis man er en webshop, der sælger til almindelige forbrugere. Og man kan købe rigtig meget for penge, men det er de færreste, der har budgettet til at udlicitere alt arbejdet, hvis forretningen skal blive en indbringende virksomhed.

Hvor skal man så starte?

koeber man ikke bare seoHvis man ønsker at udføre noget af alt det tekniske arbejde selv, så er et godt sted at starte ved tekstskrivningen. Mange hjemmesider er helt håbløse, når det kommer til tekst. Det er en torn i øjet på Google, når der ikke er noget tekst på en side. Den kommer med andre ord ikke med i resultaterne, hvis Googles algoritmer ikke vurderer, at den er relevant – og det er svært at foretage den vurdering, hvis der ikke rigtig er noget at vurdere.

Den tekst, man lægger på sine sider skal fortælle noget relevant for siden – og ydermere skal den opfordre til handling fra kundens side. Det kan være ”læs mere her”-links til andre sider på ens website. En opfordring kan også være til at købe eller tilmelde sig et nyhedsbrev. Det vigtigste er bare, at alle sider har et formål.

Målet er jo ikke at blive fundet, men at sælge mere. Det er derfor, det er så vigtigt at huske på, at teksten på ens side ikke bare skal være tomme ord og fyldmateriale. Man må ikke være bange for at give noget værdi gratis væk. Fx på en blog – i stedet for kun at tænke på at sælge, skal man ikke være bange for at dele ud af sin viden. Det lokker folk til på en helt anden måde end tykt salgsmateriale.

Så hvad indebærer søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering er ikke bare at snyde sig til en højere placering på Google. Det er en omfattende proces, der indebærer alt fra indholdet på din hjemmeside til din tilstedeværelse på de sociale medier. Der er ikke nogen endelig opskrift, fordi hver enkelt virksomhed har forskellige behov.

Søgemaskineoptimering indebærer både search engine marketing (SEM), sociale medier, kvalitetstekster og indholdsmæssig værdi.