Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Mund til mund er stadig den vigtigste kanal, når danske private og virksomheder har brug for at finde en ny advokat.
Men også internettet bliver i stigende grad en vigtig kilde – både til dem, der søger efter lokale advokater og dem, der efterspørger en given specialiseret kompetence.
En nylig amerikansk undersøgelse viser, at især de 18-24 årige er tilbøjelige til at bruge internettet til at finde en advokat.
Undersøgelsen konkluderer, at det hænger sammen med to ting. For det første er det målgruppen, der er vokset op med internettet og derfor er vant til at finde hvad end de har brug for på denne måde. For det andet har de et mindre netværk af mennesker og de er derfor ikke tilbøjelige til at blive anbefalet en advokat i netværkets netværk.
Undersøgelsen konkluderer dog også, at det for de ældre målgrupper i stigende grad er internettet, der bliver brugt til at finde juridisk assistance. En delkonklusion er, at vi i dag i stigende grad bruger forskellige advokater med hvert deres specialeområde fremfor at have en ”familieadvokat”, der tager sig af alle sager, værende det købet af en bolig, oprettelsen af et testamente, stiftelsen af et selskab eller en helt fjerde ting.
Især de advokater der er dygtige til at skrive hjælpende artikler om deres retsområder fik mange opgaver fra internettet i den amerikanske undersøgelse. Det skyldes at jura fortsat er et komplekst produkt at købe og at mange kunder derfor gerne bruger ressourcer på at sætte sig ind i det retsområde, de bevæger sig ind på.
I Danmark er der knap 5.000 advokater med en bestalling og cirka 1.500 advokatfuldmægtige.
Af dem er det meget få, der har en reel tilstedeværelse på internettet. En tredjedel arbejder i de store firmaer, hvor det er firmaet og ikke den enkelte advokat, der hiver opgaverne ind. De store firmaer opererer også i højere grad ved hjælp af netværk end traditionel markedsføring.
Men selv for resten – de 2/3 – er det forholdsvis få, der har en hjemmeside og endnu færre, der aktivt markedsfører denne eksempelvis ved brug af søgemaskiner, de sociale medier eller bannerannoncer.
Det betyder, at der i markedet er fundet plads til udbudsportaler, der annoncerer på de søgeord advokaterne ret beset burde for så at sælge kundeemner til advokaterne. Det betyder, at de advokater, der ser salg som en del af et advokatkontor i dag har gode muligheder for at opbygge en givtig forretning, mens den traditionelle ”by-advokat” – advokaten, alle kender i byen og går til, når de har behov for hjælp – får sværere og sværere vilkår med færre kunder, der ’kommer af sig selv’ alene på grund af placeringen i byen.
Også advokatbranchen bliver udfordret med de muligheder internettet kommer med. Flere advokatkontorer har en digital tilgang med automatisering af opgaver og dygtig online markedsføring – men i den store masse af danske advokater er det fortsat den klare undtagelse og ikke reglen.
