Artiklen indeholder reklamelinks
Nye undersøgelser viser, at hver fjerde boligejer ikke har en vedligeholdelsesplan eller opsparing til at kunne finansiere boligens løbende vedligeholdelse. Det er en negativ udvikling for danske boligejere, der løber en risiko, idet der ikke tages forbehold for løbende vedligeholdelsesomkostninger, der hører med til de fleste boliger.
Der er mange fordele ved at få en sådan plan udarbejdet af en byggesagkyndig som for eksempel en konstruktør eller en ingeniør. Det giver nemlig et unikt overblik for boligejerne, der på den måde undgår uforudsete udgifter, der gør ondt i budgettet.
Alligevel vælger flere og flere boligejer en vedligeholdelsesplan fra, og prioriterer pengene anderledes. Der kan nemlig også være nogle ulemper ved at få udarbejdet en konkret plan over boligens fremtidige udgifter.
I takt med at færre og færre danskere får udarbejdet en vedligeholdelsesplan, spørger mange boligejere sig selv om, hvorvidt planen overhovedet er nødvendig. Denne holdning får derved mange boligejere til at forsætte udviklingen ved at vælge det fra, når de køber en bolig.
På trods af den negative udvikling, så kan det altså godt være fornuftigt at prioritere en vedligeholdelsesplan til sin bolig. En vedligeholdelsesplan beskriver husets stand og de opgaver, der skal løses for at boligen bevarer sin stand samt at det slid, der i forvejen er på huset udbedres.
Når man som boligejer får fagfolk til at udarbejde en rapport over den fremtidige vedligeholdelse, vil man opleve, at planen er yderst konkret, idet den byggesagkyndige fastlægger problemerne, tidspunkter og omkostninger.
På den måde opnår man et klart overblik over opgavernes omfang og den økonomi, der skal til for at udbedre dem. Det giver boligejere muligheden for at spare op, så økonomien hele tiden kan holde til pludselige omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse.
Formålet med en vedligeholdelsesplan er at skabe overblik og forberede boligejerne på opgaver og økonomi i god tid, så kan det hurtigt få modsatte effekt. En vedligeholdelsesplan kan nemlig hurtigt blive en stressfaktor for boligejere.
I nutidens samfund løber vi stærkt, og derfor når vi ikke altid det, som vi gerne vil – heller ikke det, der står på vores vedligeholdelsesplan. På den måde begynder vedligeholdelsesplanen opgaver at blive endnu en stressfaktor i en hektisk hverdag.
Mange mener desuden, at en så konkret plan er overflødig, da nogle boliger har begrænsede vedligeholdelsesopgaver, mens boligejere der har boet i samme bolig i længere tid ved, hvad der skal vedligeholdes, og hvornår det skal gøres.
Der er både fordele og ulemper ved en vedligeholdelsesplan, og i mange tilfælde er det husets type og stand, der er med til at afgøre, hvorvidt det er nødvendigt. Man kommer nemlig også langt med en vedligeholdelsesopsparing, der kan fungere som økonomisk buffer, så en pludselig vedligeholdelsesregning ikke vælter budgettet.