HR afdeling

Derfor skal du prioritere HR i din virksomhed – uanset størrelse

Artiklen indeholder reklamelinks

HR er essentielt i enhver virksomhed – uanset størrelse. Det er nemlig lige meget, hvor mange medarbejdere virksomheden har på lønningslisten, det er medarbejderne, der er den olie, som får maskineriet til at køre uden problemer.

Hvis man ikke investerer tid i medarbejderne, kommer maskineriet lige netop ikke til at køre uden problemer. Medarbejderne er afgørende for virksomhedens fremdrift og funktion. Selvom maskiner kan automatisere meget, kan man ikke fuldstændigt erstatte mennesker i arbejdsstyrken.

Selvom HR primært tænkes i forbindelse med større virksomheder, er det stadig noget, der skal tænkes på i mindre virksomheder.

Selv enkeltmandsvirksomheder bør tænke på medarbejderpleje, så man ikke selv brænder ud og må dreje nøglen om af udmattelse. Det er selvfølgelig nogle andre ting, man skal tænke på, men det handler stadig om at tage sig af sine medarbejdere og sørge for, at de kan præstere fornuftigt.

Tænk medarbejdere og HR, fra før de er medarbejdere

En vigtig del af HR-arbejdet er rekrutteringen. Sammensætningen af det rigtige hold af mennesker betyder utroligt meget for, hvor effektivt de arbejder sammen. Det betyder noget for, hvor meget produktion og værdi man får ud af medarbejderne.

Det er ikke altid let at ramme de rigtige medarbejdere, og derfor er der en hel industri, som drejer sig om rekruttering. Der findes specialister og virksomheder udelukkende dedikeret til at finde det rigtige match mellem virksomhed og medarbejder.

For nogle virksomheder giver det også mening med et HR-system, som kan hjælpe med rekrutteringen, eksempelvis ved at få personprofiler på kandidaterne til en stilling, eller håndtere flere jobsider på en gang. Et godt system til HR kan betyde meget for at lette arbejdet med HR i en virksomhed.

Uanset hvilken metode man bruger, skal man tænke på kandidater som medarbejdere, allerede inden de skriver under på kontrakten. På den måde kan man se, hvordan de passer ind med de nuværende medarbejdere, og man kan se, hvilke kompetencer de bringer til virksomheden.

Ansaettelse

Fjern forhindringer

En anden og meget vigtig del af arbejdet med HR er processen med at fjerne forhindringer i dagligdagen. Det kan lyde meget simpelt, og tanken er sådan set også simpel nok. Det kan også lyde som noget, der ikke burde høre ind under HR, men det kan det faktisk sagtens.

Små irritationer som at skulle sende ekstra mails for at holde alle opdateret inden et møde eller mangel på en overskuelig oversigt over virksomhedens mål og fremskridt mod målet er irritationsmomenter, som kan gøre medarbejdere irriterede og mindre effektive. Det kan i sidste ende også give en masse spildtid, eksempelvis på at sende flere mails, end hvad der er nødvendigt.

De rette HR-systemer kan bruges til blandt andet at koordinere på tværs af afdelinger i en virksomhed, og fra forskellige niveauer i virksomheden kan man let få overblik.

Overblik er en undervurderet ressource i mange virksomheder, fordi man har tendens til at kigge indad. Hvis man selv mener, at man er fuldt ud informeret om alt det, der er relevant for en selv, kan man let glemme, at sådan er det måske ikke for alle andre. Det er en forhindring, der skal fjernes, og den rette indretning af sin HR-indsats kan gøre det meget lettere.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Clear Sky
11
12º - 10º
81%
3.31 km/h
12.67
10.59
man
13.23
11.03
tirs
13.45
10.99
ons