Der er fejl i hver anden lønseddel

Elektrikerlærling fandt fejl for 50.000 kr. på lønsedler

Artiklen indeholder reklamelinks

Der er al mulig god grund til at tjekke sine lønsedler nøjsomt igennem, for selvom virksomheder ikke gør det i ond mening, sker der ofte fejl med lønnen. Statistikker viser, at der i gennemsnit findes fejl på hver anden lønseddel. For en elektrikerlærling betød et gennemtjek af alle hans lønsedler, at der blev fundet fejl for 50.000 kr. – det skete med hjælp fra hans fagforening, Dansk El-Forbund (DEF).

Historien om elektrikerlærlingen, der fandt fejl for cirka 50.000 kroner på sine lønsedler, blev bragt i DEFs fagblad i oktober 2016.

Fejl i lønsatser og tillæg

Det er vigtigt at få tjekket sine lønsedler for fejl en gang i mellemDet var da Huseyin Tinaztepe sad i klassen sammen med sine medstuderende til et oplæg fra DEF, at han fik lyst til at melde sig ind i fagforeningen. Der blev blandt andet gennemgået lønsedler og snakket om ting, man som lærling skal være opmærksom på. Efterfølgende sendte han sine lønsedler ind til foreningen.

Hans faglige sekretær i Dansk El-Forbund modtog alle Huseyins lønsedler fra hans start som lærling hos et elektrikerfirma, og frem til da. Det viste sig blandt andet, at der var blevet benyttet en forkert timesats, så Huseyin fik 59,80 kr. i timen, hvor han skulle have haft 68,30 kr. i timen som følge af arbejdspladsens overenskomst. Desuden manglede udbetaling af fritvalgsordning, ferietillæg og pension.

De forskellige små poster beløb sig til et, for de fleste, svimlende beløb på 51.300 kr. Pengene udbetaler hans arbejdsplads samarbejdsvilligt, for, som den faglige sekretær understreger i artiklen, var der ikke tale om ond vilje fra arbejdspladsens side.

Gode muligheder for at blive elektriker

Der er gode muligheder for at blive lærling som elektrikerHuseyin er blot et eksempel på en af mange elektrikerstuderende i landet. Der ligger skoler, hvor man kan læse til elektriker i hele landet. Hvis man gerne vil kombinere uddannelsen til elektriker med en gymnasial uddannelse, er der desuden mulighed for at læse til elektriker i Hadsten på Den Jyske Haandværkerskole, hvor man netop tilbyder den specielle EUX uddannelse til elektriker.

Som elektriker med gymnasial baggrund styrker man sine kompetencer og dermed chancer for at finde et godt arbejde efter uddannelsen – inden for elektrikerfaget er det dog ikke ualmindeligt, at man fortsætter der, hvor man har taget sin svendeprøve, hvilket er en af de store fordele, der er ved at blive elektriker.

Desuden giver uddannelsen særligt gode muligheder for at læse videre efterfølgende, hvilket gør det nemmere at gøre karriere som elektriker. Det styrker fagets karakter over for de, der har interessen for området, men som tidligere ville have manglet muligheden for at gøre karriere.

Fortsat lav arbejdsløshed blandt elektrikere

Det har længe været almindeligt kendt, at der er meget lav arbejdsløshed blandt elektrikere. Det er en af de brancher, hvor fremtidsudsigterne er allerbedst for nyuddannede. Da elektrikerfirmaer kun tager de lærlinge ind, som de har plads til, betyder det også, at det er en velreguleret branche, hvor der kun bliver uddannet de, der har arbejde bagefter – for det har de fleste nemlig, når de har aflagt svendeprøve hos en virksomhed.

Dansk El-Forbund kunne i oktober berette, at arbejdsløshedsprocenten i deres a-kasse siden august 2015 har været konstant under 2 procent, mens ledigheden blandt de 35-54-årige havde en arbejdsløshed under 1 procent. Der er dermed fuld beskæftigelse, for sådan regnes det, når der er under 2 procents arbejdsløshed, og man kan dermed ikke sige, at der grund til bekymring blandt elektrikerne.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Moderate Rain
5
6º - 5º
91%
6.25 km/h
6.02
4.68
søn
4.23
2.73
man
3.27
0.93
tirs