Godt at vide om brud på ophavsretten for dig, der er blevet krænket

 

Rigtig mange bryder med ophavsretten. Nogle helt uvidende og andre med fuldt overlæg, fordi de måske har fundet noget på en hjemmeside, som de gerne vil have på deres egen side – velvidende at det er et brud på ophavsretten.

Det sker rigtig ofte – særligt på internettet – at der bliver kopieret fra andre. Både privatpersoner og virksomheder kopierer indhold fra andre, og både virksomheder og private oplever at få deres indhold kopieret. Med alt det indhold der dagligt bliver tilgængeligt online, er det ofte nemt og ligetil at kopiere et billede eller en tekst. Men selvom mange ikke er klar over det, er det altså ulovligt.

Hvad betyder ophavsret

I ophavsretsloven findes en række regler om ophavsret. Formålet med reglerne om ophavsret er at beskytte en fysisk persons kunstneriske og litterære værker, herunder blandt andet tekst, billeder, film, musik, malerier, brugskunst og bøger, mod at blive ulovligt kopieret og benyttet af andre. Det er dermed et brud på ophavsretten, hvis en person kopierer et værk fra en anden person. Derimod er det ikke et brud på ophavsretten, hvis det er idéen bag værket, der er blevet kopieret, eller hvis værket er blevet citeret. Det er desuden heller ikke et brud på ophavsretten, hvis værket kun bliver kopieret til privat brug.

I modsætning til eksempelvis varemærkebeskyttelse, hvor man skal have sit varemærke registreret i et register for at opnå beskyttelse, får man ophavsret på sit værk helt automatisk, hvis man ellers selv har skabt værket, og det dermed er originalt.

Det vigtigste at vide omkring ophavsret, er at uanset om bruddet på ophavsretten sker i uvidenhed eller med fuldt overlæg, er det ulovligt. Der er set mange eksempler på, at privatpersoner finder et billede eller en tekst på nettet, som de ulovligt kopierer, fordi de ikke har været klar over, at der er ophavsret på. I lige så mange tilfælde ses det dog også, at virksomheders konkurrenter ulovligt kopierer indhold og indsætter det på deres egen side.

brud-paa-ophavsret

Er din ophavsret blevet krænket? – det skal du gøre

Har du fået kopieret indhold fra din hjemmeside, eller har du mistanke om, at din ophavsret på anden måde er blevet krænket, er det en god idé at kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med sagen. Denne advokat i Hinnerup er ekspert i krænkelser af ophavsretten, og er desuden partner med virksomheden Ulovligkopiering.dk, der hjælper virksomheder, som har fået kopieret indhold på deres hjemmeside.

Hvis du er blevet kopieret, er det vigtigt, at du sørger for at kontakte advokaten, inden du selv skrider til handling. Det skyldes, at det er nødvendigt at indsamle og sikre beviser, som senere hen skal bruges til at bevise overtrædelsen. Hvis du vælger at kontakte krænkeren af din ophavsret, inden beviserne er indsamlet, kan du risikere, at det ulovligt kopierede indhold bliver fjernet, og du har derfor ikke nogen beviser for, at din ophavsret er blevet krænket.

Bevissikring af overtrædelsen er derfor det første, der skal gøres i en sag om brud på ophavsretten. Derefter vil advokaten gennemgå omfanget af det kopierede og vurdere kravet på vederlag, godtgørelse og eventuelt erstatning, som sendes til krænkeren. Hvis ikke personen, der har brudt ophavsretten anerkender, at din ophavsret er krænket og betaler kravet, kan sagen ende i retten. Hvis krænkeren har kopieret indhold fra din hjemmeside over på sin egen, skal han desuden fjerne det kopierede indhold fra sin side.

Selvom en sag om brud på ophavsretten kan virke uoverskuelig og omfattende, kan du få rigtig meget ud af at drage til handling – både økonomisk, men også fordi det hurtigt kan blive en principsag, hvis man opdager, at ens ophavsret er blevet krænket.

Tagged under

Vi beklager - der blev ikke fundet nogle relaterede nyheder.