Artiklen indeholder reklamelinks
Rigtig mange virksomheder markedsfører sig selv digitalt, altså gennem e-mail marketing og sociale medier. Derfor overser mange virksomheder også det store potentiale, der ligger i at markedsføre sig gennem traditionel post.
De fleste af os modtager i dag sjældent breve i postkassen. Til gengæld er vores digitale indbakke fyldt til randen med nyhedsbreve, e-mails og spammails. Derfor bliver vi også ekstra opmærksomme og nysgerrige, hvis vi har fået post i vores ellers tomme postkasse, og vi kan se, at der ligger et brev og titter frem i brevsprækken.
Breve er efterhånden blevet old school, og noget vi kun kender fra fordums tid. Men netop derfor kan brevet være en særlig effektiv markedsføringsmetode, der kan få dine potentielle kunder op af stolen.
Hvis du markedsfører din virksomhed gennem trykte materialer og brevpost, kan du både skille dig ud fra mængden og fra dine konkurrenter og samtidig få mulighed for at få meget mere ud af dine markedsføringskroner.
Den digitale udvikling har gjort, at de fleste føler sig nødsaget til at lave digital markedsføring og være til stede online. Men det er ikke alle virksomheder, der kan høste lige mange frugter fra den digitale markedsføring, og for nogle virksomheder kan det bedre betale sig at lægge indsatsen og markedsføringskronerne et andet sted.
Især små virksomheder kan få stor gavn af at omlægge dele af deres online markedsføringsindsats til at markedsføre sig gennem det gode gamle brev eller andre trykte materialer.
Du behøver naturligvis ikke helt at afskrive den digitale markedsføring. Det kan faktisk være en fordel for dig at kombinere de to markedsføringsmetoder og dermed både sende brevpost, e-mails og nyhedsbreve til dine potentielle kundeemner. På den måde har du også mulighed for at nå ud til en langt større målgruppe.
Som udgangspunkt må du sende brevpost til alle de potentielle kunder, du vil. Det er helt lovligt at sende reklamer og breve med post adresseret til både forbrugere og virksomheder.
Du skal dog bare være opmærksom på, at du altså ikke må sende brevpost til personer, der direkte har frabedt sig at modtage denne type markedsføring.
Hvis en forbruger eller en virksomhed har sagt nej tak til at modtage trykte og personligt adresserede materialer direkte til din virksomhed eller gennem Robinsonlisten, er det ulovligt at sende det.
Hvis din virksomhed ønsker at lave offline markedsføring og sende trykt markedsføringsmateriale, er der rigtig mange måder, I kan vælge at gøre det på.
Med traditionel post kan din virksomhed sende trykte kataloger, flyers, tilbudsbreve og meget andet uopfordret markedsføringsmateriale ud til potentielle kunder. Du kan også vælge at sende et postkort eller en hilsen på et julekort, der kan bringe stor glæde hos modtageren.
Endeligt kan du selvfølgelig også vælge at sende større materialer som magasiner med posten enten til nye, potentielle kunder eller til dine eksisterende kunder som en gulerod for at forblive din kunder.
Sender du flere forskellige trykte materialer sammen og til samme person eller virksomhed, kan du med fordel vælge at samle det hele med en foliering. Foliering hjælper dig med at samle alle dine trykte materialer, så du er sikret, at ingen af dine materialer går tabt. Det giver dig også mulighed for at vedlægge et personligt brev eller en lille ting, som din modtager kan blive glædeligt overrasket over at få med.